SUPERFLEX udstiller på Copenhagen Contemporary på Refshaleøen. One Two Three Swing! har høstet anmelderroser for sin måde at formidle og indbyde til fællesskabet med en meget kropslig installation. Det er bare ærgerligt man skal have en normativ kropsform og -størrelse for at indgå i SUPERFLEX’ fællesskab.
Året ud kan man opleve udstillingen One Two Three Swing! i Copenhagen Contemporary’s kæmpestore udstillingshaller. En smuk orange konstruktion med flere gynger udgør SUPERFLEX’ kæmpemæssige installation i Hal 1. Gynger er ofte beregnet til individuelt brug, men SUPERFLEX’ gynger er designet til, at publikum kan gynge tre personer sammen, og dermed kropsligt opleve styrken i den kollektive bevægelse og potentialet i fællesskaber.
Med installationen One Two Three Swing! tager SUPERFLEX fat i samfundsmæssig apati; en handlingslammelse i forhold til politiske, miljømæssige og økonomiske udfordringer, som mange føler sig overvældede af. I den store metalstruktur af gynger, der går i en orange linje gennem Hal 1, er tanken, at alle kan opleve hvordan fælles menneskelige handlinger giver styrke og skaber bevægelse.
I Hal 2 repræsenteres apatien ved et stort pendul, som svinger frem og tilbage over et specialvævet gulvtæppe i eurosedlernes farver. Her kan publikum lægge sig ned og overveje de økonomiske strukturer og samfundsmæssige kræfter, som styrer vores hverdag. Under pendulet kan man både reflektere og blive reflekteret i den spejlblanke kæmpekugle, som regelmæssigt svinger henover en.
Styrken i leg, kropslighed og fællesskaber, som mennesker kan skabe sammen, er fokus for SUPERFLEX. Den kollektive kraft er en positiv energi, der potentielt kan ændre kurs og fremtid. One Two Three Swing! er tænkt til at føre til refleksioner over fundamentale spørgsmål som demokrati, indflydelse og medborgerskab – det er altså ikke kun leg, SUPERFLEX’ gynger lægger op til.
Ikke overraskende at SUPERFLEX gerne vil lægge op til så store spørgsmål og refleksioner med tanke og kropslighed. Et på mange måder sympatisk værk, sådan som vi kender SUPERFLEX’ idealisme.
Det er bare ærgerligt, at tykke kroppe ikke er velkomne i gyngerne, hvor det positive fællesskabs skal kropsliggøres. Som tyk er man henvist til at se på, mens slanke kroppe tager del i fællesskabet i Hal 1. Eller man henvises til Hal 2, hvor man kan lægge sig under pendulet og mærke kropsliggørelsen af den negative apati.
Alle gyngerne har samme sædestørrelse og samme højde. Og byder normative kropsstørrelser uden for mange funktionsvariationer op til dans. Det konventionelle kropsideal er det, som i fællesskab, skal få lov at mærke suset af forandring.
Gyngerne giver associationer til dette meme, som måske, måske ikke, er en fysisk bænk et sted. Bænken er under alle omstændigheder et ægte meme på internettet, som jo er en del af den barske og overvældende verden, som SUPERFLEX jo egentlig hævder at tilbyde et alternativ til. Bare ikke for alle.
