Hvordan skal fagbevægelsen finde sig til rette i en omskiftelig tid? Ny bog undersøger faglig kamp i nyt lys, men falder fladt på halen i en akademisk jungle. Rasmus Emil Hjorth har anmeldt bogantologien ”Worker’s Inquiry and Global Class Struggle”.
Af Rasmus Emil Hjorth
Faglige aktivister fik morgenkaffen galt i halsen, da man læste den sidste FAOS-undersøgelse om medlemsnedgangen for de røde fagforeninger. Medlemstabet diskuteres hyppigt herhjemme. Analysen står klar blandt tillidsrepræsentanter og fagligt aktive: Der mangler en mere græsrodsorienteret fagbevægelse.
Bogantologien ”Worker’s inquiry and Global Class Struggle” er et indspark i denne diskussion om den internationale fagbevægelses generelle tilstand. I stedet for kun at analysere de faglige organisationers egne problematikker og se indad, foreslås der i stedet, et forsøg på at undersøge den individuelle arbejdsplads og de interessekonflikter der måtte være til stede der.
Ingen politik uden spørgsmål
Bogen beskriver sig selv som en længe ventet reaktion fra forskeren Ed Emerys udkald i 1995 til dannelsen af et netværk ved navn ”Research and action”, der skulle lave såkaldte arbejderundersøgelser. Emerys udkald til netværksdannelse, tog inspiration fra Karl Marx’ såkaldte ”worker’s inquiry” som blev trykt i La Revue socialiste i 1880. Et spørgeskema på nogle hundrede spørgsmål, der skulle undersøge arbejdernes enkelte forhold.
Som Robert Ovetz, redaktøren for bogen, skriver blev Emery’s opdagelse af Marx’ spørgeskema et kald til politisk forandring. ”Der kan være ingen kamp før vi ved hvem vi er, de forhold som vi arbejder under, hvordan kapitalen er organiseret, dens svagheder og kvælepunkter, og vores egen styrke, magt og fordele”
Med undersøgelser af alt fra Argentinske truckeres fagforeningsforhold til migranter der arbejder i Italienske lagerhaller, ser de forskellige forfattere på den måde, hvordan arbejdet er organiseret.
Bogen er et specielt bidrag til nye undersøgelser på hvordan arbejderbevægelsen kan tænke i nye baner, for hvordan man kan bygge en stærk fagbevægelse op, ved at lære af internationale eksempler.
Er arbejderundersøgelser ikke bare intellektuelt mumbo-jumbo?
Bogen viser sig dog også at have væsentlige mangler. Først og fremmest, er nogle af dens kapitler bygget op omkring, nogle lange historiske analyser, der næppe faktisk tager udgangspunkt i enkelte arbejderes hverdag. Nogle af eksemplerne, som bliver udtrukket, kommer aldrig i dybden med det, der rent faktisk kritiseres. I kapitlet om de argentinske truckere, hører vi kun til allersidst om nogle af deres arbejderforhold; ellers bliver der introduceret en obskur analyse af klasseforholdene i landet, som kun med en meget tynd tråd egentlig har noget at gøre med selve kapitlets materie, som er om truckerne selv.
Det er et interessant kald for nye måder at undersøge arbejderkampene på. Dog falder materialet meget til jorden, i dens måde at anvende deres eget teoriapparat.
