100 år efter Kropotkin

Gensidig hjælp, solidariske fællesskaber og kooperative samarbejdsformer er centrale elementer i det, der i dag kaldes solidaritetsøkonomi. En af de tidligste teoretikere på området er Pyotr Kropotkin, der døde for 100 år siden den 8 februar. Kom med, når professor i socialt entreprenørskab Lars Hulgaard lægger op til online-debat om Kropotkins relevans for i dag, faciliteret af Bjarke Friborg, der som fagligt aktiv og ansat i en fagforening bl.a. arbejder med nye fællesskaber og gensidig støtte i arbejdslivet. Arrangementet er et samarbejde med SFAH (Selskabet for Arbejderhistorie).

 


Den russiske videnskabsmand og politiker Pyotr Kropotkin var en pionér inden for studiet af solidaritetsøkonomi. På 100-året for sin død 8. februar 1921 rummer hans arbejde stadig vægtige indsigter i styrken ved menneskeligt samvirke og iværksættertrang som afgørende bestanddele i et bæredygtigt samfund.
Gennem et dramatisk liv nåede Kropotkin vidt omkring som både opdagelsesrejsende og omrejsende oppositionel. Oprindeligt blev han officersuddannet, men allerede som ung deltog han i geologiske ekspeditioner til det østligste Rusland, hvor han lagde fundamentet til sin teori om Gensidig Hjælp som et afgørende træk i økologiske systemer blandt mennesker og dyr. Med dette som udgangspunkt gik han op imod socialdarwinismens tese om ”survival of the fittest”. Snarere end ”den bitre kamp for føden blandt dyr af samme art” var det for ham i stedet den gensidige hjælp, der var et stærkt udviklingsprincip, som burde støttes med institutionel opbakning på tærsklen til det 20. århundrede.

Politisk var Kropotkin en af de udogmatiske socialister, som bevarede en vis indflydelse i den tidligste periode efter revolutionen i 1917. Han nåede at takke nej til en ministerpost, og hans begravelse var både det største og sidste frie optog efter sovjetrepublikkens indførelse. Med sin store viden og idérigdom inspirerede han i sin samtid. Til sin ven Georg Brandes i Danmark skrev Kropotkin i et brev i 1899, at ”Det er sært kære ven! Vi to er forbundne med hinanden på afstand.(.).til trods herfor er vi forenet i kærligheden til friheden, til det gode, til menneskeheden”.

I dag har arven efter Kropotkin værdi til at komme videre efter et århundrede, der har været alt for åben i forhold til markedsøkonomiens gradvise, men konstante løsrivelse fra en bred samfundsmæssig forpligtelse. Med Kropotkins arbejde bliver vi mindet om styrken ved gensidig hjælp og reciprocitet som afgørende bestanddele i et bæredygtigt samfund. Vi kigger på hans konkrete relevans for udviklingen af aktuelle principper som solidaritetsøkonomi, pluralistisk økonomi og nye kooperative samarbejdsformer.

Link til begivenheden findes her