Den 29. januar stadfæstede den tyske forvaltningsdomstol lukningen af den venstreradikale tyske platform Linksunten.indymedia.org, som blev forbudt af indenrigsministeriet i 2017. Lukningen kan have konsekvenser og skabe præcedens for politiske platforme og projekter i andre lande end Tyskland, f.eks i Danmark.
I 2009 startede Linsunten.indymedia.org som en del af det internationale indymedia-netværk. På platformen var det muligt at offentliggøre anonymt indhold. På siden blev der blandt andet opfordret til demonstrationer og andre aktioner, og delt erfaringer som led i den venstreradikale kamp.
I august 2017 blev siden forbudt med den begrundelse, at medieplatformen var en forening som brød foreningsloven i Tyskland. Ifølge foreningsloven er det ikke tilladt at sprede politisk propaganda og opfordre til vold anonymt. Som følge af forbuddet, blev flere personer sigtet og deres hjem ransaget. De sigtede og deres advokater argumenterer for, at platformen ikke agerede som forening og dermed ikke falder under foreningsloven, men derimod var en form for journalistik udført af enkelte borgere og at medielovgivningen derfor var gældende, en lovgivning som blandt andet sikrer borgernes ret til ytrings- og meningsfrihed.
Tilhængere af medieplatformen påpeger at forbuddet kom som politisk reaktion på hændelserne i Hamborg ved G20, og at det var et forsøg på at undertrykke venstreradikale stemmer på nettet. Daværende konservative indenrigsminister Thomas de Maizière (CDU) betegnede platformen som “Den vigtigste side for voldsparate venstreorienterede ekstremister i Tyskland”. Efter dette udsagn og forbindelsen til det dengang forestående valg, stod et politisk motiv klart. Thomas de Maizière betegnede flere gange platformen som værende i strid med forfatningen og derfor uforenelig med de demokratiske værdier, der skulle opretholdes.
De anklagede blev retsforfulgt som ledere af en forening, der udførte kriminelle handlinger. Dog har det tyske indenrigsministerium ikke ført bevis for, at de anklagede var ledende medlemmer i “foreningen”. Det er betænkeligt, at indenrigsministeriet valgte at retsforfølge de anklagede på baggrund af foreningsloven, og ivrigt prøver at fremstille siden som en forening. Begrundelsen kan måske findes i det faktum at lovgivningen muliggjorde sletningen af hele siden, hvorimod en retsforfølgelse på baggrund af medielovgivningen, kun havde gjort det muligt at slette enkelte tekster, som ansås som værende i strid med forfatningen.
Linksunten.indymedia.org var et vigtigt led i organiseringen på tværs af den venstreradikale bevægelse i Tyskland. Sletningen af siden blev derfor set som afgørende i kampen, og dermed svækkelsen af hele bevægelsen.
Reaktionære får magten
Det er ikke noget nyt at politikere er opportunister, som bruger de magtmidler der står til rådighed, for at undergrave politiske tendenser der ikke er i overensstemmelse med deres egne overbevisninger, specielt når det gælder venstreradikale medier, organisationer og forsamlingssteder. Det er heller ikke noget nyt at lovgivningens, ofte vage formuleringer, bliver misbrugt for at opnå et bestemt resultat. I det aktuelle tilfælde, har den konservative Thomas de Maizière brugt sin magtposition, til at hævne sig for hændelserne ved G20. Samtidig brugte han forbuddet som mediestunt med det formål, at profilere sig selv i en valgkamp.
Generelt set, er Europa blevet mere reaktionær indenfor de seneste år. I takt med at Konservative og reaktionære partier har fået større adgang til ledende positioner i flere landes regeringer, må vi forvente at se en stigende grad af politisk repression. Politiet får større og større magt, og stater får stadig stigende adgang til normale borgeres privatsfære. Mennesker der i forvejen bliver udsat for repression, bliver straffet i endnu højere grad. Det er svært at udtale sig imod det gældende system, når man skal frygte straf og forfølgelse.
Anonyme medieplatforme som Linksunten.indymedia.org, giver venstreradikale bevægelser mulighed for at nå ud til mange og organisere sig, derfor bliver de anset som en fare for det bestående system. Dermed giver det mening at finde huller i lovgivningen, for at forbyde dem og gøre politisk aktivitet til en kriminel handling.
Danmark
Også i Danmark har vi set forsøg på at lukke munden på politiske modstandere. I 2006 blev Arbejderens hjemmeside, uden en dommerkendelse, lukket for at viderebringe en appel fra foreningen Oprør, der opfordrede til at støtte PFLP og FARC. I 2012 blev det kurdiske ROJ TV lukket for at “propagandere”.
I januar i år blev banden Loyal To Familia forbudt, under henvisning til at det var en gruppe som virkede ved vold. Dommen kan skabe en problematisk præcedens, hvis den tages i anvendelse mod den antifascistiske bevægelse, eller medieplatforme på den radikale venstrefløj. Det virker ikke usandsynligt at højrefløjen i en alliance med socialdemokraterne, vil forsøge med et forbud inspireret af det vi for nyligt har set i Tyskland og herhjemme.
Sager som disse viser hvor vigtigt der er at udvise solidaritet med kammerater, og kæmpe på tværs af landegrænser. Vi må stille os imod politisk repression og alle slags forsøg på at undergrave vores kamp for et andet samfund. Der bliver løbende afholdt demonstrationer imod forbuddet i Tyskland. Man kan hjælpe ved, at skabe opmærksomhed omkring emnet, dele opslag og artikler om begivenheder, og ved at gå til demonstrationer.
