Endnu en gang har USA sat en ny dagsorden i Mellemøsten. Med et droneangreb nær Bagdads lufthavn dræbte USA’s militær den 3. januar den højtstående iranske general Qassem Suleimani og intensiverede krisen og spændingerne i Mellemøsten. Regimerne udnyttede drabet på Suleimani til at kalde på national samling imod USA i håb om at splitte og svække de oprørsbevægelser som i Irak, Libanon og Iran det seneste år har rystet de reaktionære regimer og de imperialistiske kræfter.
Af aktivister i IF’s Mellemøstgruppe
Præsident Trump er ikke blot en gal mand, men repræsentant for The Neocons, dvs den neokonservative magtelite i USA. Målet med likvideringen af den prominente iranske general var at skaffe Trump ud af den interne krise han befinder sig i og fremstå som stærk kandidat til det kommende præsidentvalg. Endvidere var målet at fjerne fokus fra og svække de politiske og sociale bevægelser som kæmper imod imperialismen og de reaktionære regimer i regionen.
USA’s drab på Suleimani gav de reaktionære regimer en mulighed for at kalde til national samling mod Den store Satan og samtidig legitimere øget brug af repression mod de sociale og politiske bevægelser i Iran, Irak og Libanon.
Oprørene i Iran, Iran og Libanon vækker bekymring, både i USA og hos regionens magthavere. I månedsvis har der i Bagdad og andre irakiske byer været opstande som er rettet ikke kun mod leveforholdene, men som også siger nej til både USA, de konservative islamiske regimer og Erdogans styre i Tyrkiet. Regimerne frygter at hvis demonstrationerne udvikler sig til revolution kan det true regimernes eksistens.
Suleimani og al Quds brigaderne (al Quds betyder Jerusalem)
Efter den vestlige alliances besættelse af Irak i 2003 og efterfølgende omstyrtelse det irakiske Ba’ath-regime var vejen lagt åben for det islamiske iranske regimes overtagelse af den politiske og militære magt i nabolandet Irak. Her kom Suleimani til at spille en vigtig rolle.
De iranske Al Quds Brigader blev dannet i begyndelsen af 1990’erne og havde som formål – som en del af de islamiske gardister – at bekæmpe den iranske opposition uden for Iran. Endvidere var målet med Al Quds Brigaderne at danne shia-brigader i det øvrige Mellemøsten der kunne indgå i kampen for et shia-kalifat – i modsætning til et sunni-kalifat som Saudi Arabien og allierede kæmper for.
I 1997 blev Qassem Suleimani leder af Al Quds Brigaderne og var med til at oprette stribevis af Shia-brigader i såvel Irak som Yemen, Afghanistan og Syrien. Brigader som blev indsat i borgerkrigen i Syrien og som sammen med Libanons Hizbollah milits og Ruslands militær var med til at holde Assad-regimet ved magten.
Som leder al Quds Brigaderne var Suleimani ansvarlig for mord på tusindvis af irakere, for mord på iranske oppositionsfolk uden for Iran og ansvarlig for tusindvis af menneskers død i borgerkrigene i Syrien og Yemen.
Reaktioner på likvideringen af Suleimani
Efter USA’s drab på general Suleimani blev der i Iran erklæret tre dages landesorg. I følge iranske og vestlige medier gik titusindvis af iranere i sørgedemonstrationer på gaderne og råbte slagord om hævn mod Den Store Satan USA. Men hvad medierne ikke fortæller er at det islamiske regime i Iran lukkede skoler, universiteter og arbejdspladser og tvangstransporterede folk til massedemonstrationer.
De oppositionelle iranere kunne af gode grunde ikke juble offentligt over drabet på Suleimani da det kunne koste dem tortur, fængsel og død. Men i Libanon og Irak jublede og dansede folk frygtløst på gaden over at man var sluppet af med general Suleimani – slagteren fra Al Quds brigaden som havde så mange liv på samvittigheden.
Den 8. januar blev 13 iranske raketter sendt mod Ain Al-Asat basen og andre baser i Irak. Men man havde forinden meddelt basernes ledelse både tid og sted for angrebet og undlod dermed at dræbe nogen. Det islamiske regime i Iran opretholdt dermed balancen i konflikten mellem Iran og USA i stedet for at optrappe den. Indadtil i forhold til den iranske befolkning demonstreredes at man havde militære kræfter til at ramme fjendens baser. USA-imperialismen (og andre imperialistiske magter) og det islamiske regime i Iran (og andre reaktionære regimer fx Saudi Arabien) har en interesse i permanent krig og politiske spændinger i Mellemøsten – ud fra økonomiske, politiske og militære interesser.
Nogle på den internationale og danske venstrefløj gør Suleimani til deres helt. De betragter det islamiske regime i Iran som en vigtig medspiller i kampen mod hovedfjenden USA imperialismen. Dermed lukker de øjnene for Suleimanis rolle som ansvarlig for mord på tusindvis demonstrerende i Irak. Iran, Libanon, Yemen og andre lande og nægter at se det islamiske regime i Iran som et arbejder- og kvindefjendsk kapitalistisk regime.
Befolkningerne i Iran og Mellemøsten opnår ikke frihed gennem imperialistisk intervention eller gennem forhåbninger til islamiske, kapitalistiske regimer, men kun gennem egen kamp. Hvis denne kamp skal vindes, må oprørskræfterne forenes på tværs af regionens landegrænser.
Kampen fortsætter i Iran og Irak – lige nu
Mens dette skrives (12.01.2020) demonstrerer hundredtusind mennesker i Irak.
I Iran har studenterne startet en række demonstrationer, som stadig flere uden for universiteterne tilslutter sig. Slagordene lyder: Ned med de islamiske gardister, ned med det islamiske regime, Suleimani er en morder og hans chef Khamenei er en forræder. Teheran-regimet har straks lukket for internettet!
Dyb respekt for demonstranternes mod! Støt oprørene i Mellemøsten!
