Det har været trist og forudsigeligt at se hvordan tykhed blev gjort til syndebuk under pandemien. En ny fagfællebedømt artikel i et internationalt akademisk tidsskrift undersøger problematiseringen af tykhed og kommer med et opråb om at lytte til tykaktivister.
Af Dina Amlund
Den 15. februar udkom den 54. udgave af The International Journal of Disaster Risk Reduction (herefter IJDRR). Dette tidskrift udgiver fagfællebedømte interdisciplinære forskningsartikler, hvis mål er at mindske negative indvirkninger forårsaget af naturmæssige, teknologiske, sociale og tilsigtede katastrofer.
Resisting the problematisation of fatness in COVID-19: In persuit of health justice er titlen på en af artiklerne i den seneste udgave af IJDRR. Artiklen opfordrer til at modstå den tykfobiske vanetænkning, som lige fra starten af pandemien problematiserede tykhed. Artiklen er skrevet af tre forskere indenfor samfunds- og sundhedsvidenskab.
Artiklen undersøger problematiseringen af tykhed i den generelle håndtering af Corona-pandemien. Forfatterne tager udgangspunkt i journalistisk dækning og rapportering, som benytter sig af ikke-fagfællebedømt videnskabelig litteratur, som påpeger en sammenhæng mellem tykhed og COVID-19. De tre forfattere undersøger dette gennem en problematiseringslinse for at kunne anholde de forskellige videnskabelige, politiske og økonomiske processer, som problematiseringen gennemgår.
“Fatness has been problematized in the COVID-19 pandemic. This has diverted responsibility for preparedness and well-being away from health systems and governments and onto the back of fat people and communities. This is unjust and unethical.” Altså, tykhed er blevet problematiseret i pandemien, hvilket har ledt ansvaret for forberedelse og sundhed væk fra sundhedsmyndigheder og regeringer og i stedet over på tykke mennesker. Det er uretfærdigt og uetisk.
Forfatterne er opmærksomme på, at tykaktivister flere steder på kloden har kæmpet mod denne dynamik under pandemien, og de tilskynder at sundhedsmyndigheder og regeringer vil lære af tykaktivisternes kamp og af hvordan pandemien tydeliggør et skævvredet system, hvori tykke personer ikke er ligestillede med ikke-tykke personer.
”This paper presents a critical response to the scapegoating of fatness in contemporary responses to the COVID-19 pandemic.”
Artiklen er et kritisk modsvar til hvordan tykhed blev gjort til syndebuk i måden pandemien håndteres. Forfatterne belyser grundigt hvordan tykke kroppe allerede er problematiserede i den gængse sundhedsopfattelse, og viser hvordan dette kropssyn på meget kort tid kom til at dominere debatten om den nye Corona-virus.
Fra begyndelse af pandemien – før der var reel mulighed for data – konkluderede WHO, Centers for Disease Control (og Sundhedsstyrelsen i Danmark) og mange andre sundhedsfremmende instanser verden over, at tykhed skulle være en risikofaktor i forbindelse med COVID-19. Der var forskere, som gjorde opmærksom på, at det var for tidligt at konkludere noget om tykhed og COVID-19, fordi der i foråret 2020 ingen data var til at underbygge disse påstande. Forfatterne til IJDRR-artiklen henviser bl.a. til artiklen COVID-19 and obesity – lack of clarity, guidance and implications for care.
Fortalere for at kategorisere tykhed som risikofaktor lader til at være fuldt ud bevidste om manglende data, hvilket man kan se i artiklen Risk of COVID-19 for patients with obesity, som starter med bevidst at ignorere den manglende dokumentation:
”Even though there are very few available data on BMI (body mass index) for patients with COVID‐19 infections, the role of obesity in the COVID‐19 epidemic must not be ignored.”
Artiklen I IJDRR giver et godt overblik over den tykfobiske vanetænkning, som spiller ind i den nuværende sundhedskrise, ligesom den har gjort i andre kriser. Sygdomme og tilstande forbindes ukritisk med tykhed, og ansvaret placeres hos tykke mennesker i stedet for hos sundhedsmyndigheder og regeringer, som bør være forberedte på f.eks. vira og pandemier.
Herefter nævner artiklen tykaktivistiske tiltag i pandemien, bl.a. #NoBodyIsDisposable – kampagnen startet af amerikanske Fat Rose, en artikel af Da’Shaun Harrison om amerikanske Centers for Disease Control, som har en længere eugenikhistorie, og en artikel af undertegnede om den generelle ulighed i sundhedsvæsnet og på jobmarkedet, som under en sundhedskrise med dertilhørende økonomisk krise må frygtes at blive værre.
De tre forfattere kommer med en klar opfordring til at bruge Corona-pandemiens tydeliggørelse af de hastige konklusioner om tykhed og sygdom, til fremadrettet at handle anderledes. Og til at lytte til tykaktivismen i ønsket om en retfærdig sundhedstænkning.
