The Antifascists (2017)

Når mine venner og jeg forsvarer os, fremstilles det i medierne, som om vi og nazisterne er lige gode om det. Men vi har ikke valgt at slås. Vi ville hellere skrive digte, spille basket, dyrke vores haver. Eller i det mindste slippe for at være utrygge, når vi bevæger os i det offentlige rum, have lov til at elske dem vi vil, se ud som vi gør og tro på det, vi tror på. Hvis det er umuligt, hvis vores menneskelighed er under angreb, når vi står med barnevogne på et torv, har vi intet andet valg end at slå tilbage.”


Sådan reflekterer Athena Farrokhzad, digter og aktivist, over den kamp mod fascisme, der lige nu udspiller sig i Europas gader. Citatet kommer fra radioprogrammet “Som om katastrofen ikke allerede var her”, som du kan køre klip fra i AEAEAE Produktions dokumentar “The Antifascists”.

Dokumentaren tager os bag maskerne på organiserede antifascister. I 2013 angriber en gruppe bevæbnede nazister en fredelig demonstration i Stockholm og sårer adskillige mennesker. I Grækenland bliver det nynazistiske parti Gylden Daggry det tredjestørste parti, og i Malmø bliver aktivisten Showan Shattak og hans venner angrebet af en gruppe nazister med knive, og han ender i koma. Vi møder nøglepersoner fra den antifascistiske bevægelse i Grækenland og Sverige, som fortæller os om deres politiske analyser og metoder, men også stiller spørgsmålstegn ved niveauet af vold og militans i deres egen bevægelse.

Dokumentaren giver en forståelse af, hvordan fascisme opererer, og hvordan forskellige idéer og praksisser kan være effektive i konfrontationen af den. Vi får et indblik i hvilke overvejelser, der ligger bag antifascistiske mobiliseringer og metoder; i nødvendigheden af en både bred og radikal antifascisme. Og vi ser, hvorfor mange antifascister har valgt at organisere sig; hvorfor et organiseret antifascistisk modsvar til den voksende fascisme er nødvendigt, for at vi alle kan leve, som vi selv vil. Som Athena Farrokhzad siger:

Hvis det ikke var, fordi Europa endnu engang står i brand, ville jeg have talt med jer om træer. Om min barndoms klatreeventyr i Hammarkullen, om birketræerne uden for mit vindue i Bagar-mossen, om cypresserne i Teherans parker, hvor børnefamilier færdes side om side med mennesker på jagt efter seksuelle møder, om grædepilene i Paris, hvor jeg engang studerede. Nu er jeg i stedet nødt til at tale om den voksende fascisme.

Der er mulighed for undertekster på engelsk, spansk, fransk, græsk, polsk og indonesisk.

Læs mere om dokumentaren og AEAEAE Produktion her:

http://www.theantifascists.se
http://www.facebook.com/theantifascists
http://www.instagram.com/theantifascists