Torkil Lauesen har som fast skribent ved Konfront skrevet en tekst om, hvordan den nuværende coronaepidemi er opstået. Han analyserer dens effekter på den globale økonomi, politiske verdensorden og hvordan verden fremover kan se ud. Torkil Lauesen gennemgår metodisk hvordan virussen opstod og hvordan den er blevet håndteret langt mere effektivt i Kina end i USA, og hvordan lokal bekæmpelse og kampen om historien om COVID allerede er begyndt.
Af Torkil Lauesen
Når vi skal bedømme covid-19-pandemiens økonomiske og politiske betydning er det vigtigt at reflektere over hvor de oplysninger vi ligger til grund for vores vurderinger kommer fra. Oveni de sædvanlige problemer med politiske og ideologiske fordomme i vores mainstream medier, lever vi i en verden, hvor ”Fake news”, konspirationsteorier, og information af tvivlsom kvalitet florerer på de sociale medier. Det er nødvendigt at være observant på, hvordan de informationer vi fodres med former vores bevidsthed. Det vender jeg tilbage til, men lad os begynde med selve virus.
Covid-19’s opståen
En virus som Covid-19 opstår ved en tilfældighed. En mutation af en eksisterende virus i et dyr, måske en flagermus. Sådanne mutationer sker hele tiden. Covid-19 mutationen skete sandsynligvis i nærheden af millionbyen Wuhan i Kina, men det kunne være sket alle mulige andre steder. Denne virus-mutation har den egenskab, at den kan overføres fra dyr til mennesker. Man kalder disse sygdomme for Zoonotiske, det vil sige sygdomme, der overføres direkte eller indirekte fra dyr til mennesker. Det er der heller ikke noget nyt i. Vi kender forskellige former for ‘fugleinfluenza’, ‘svineinfluenza’ og sygdomme overført fra insekter som myg, herunder Zika-virussen og malaria. Men her stopper tilfældighederne og naturens lunefuldhed som årsagen til udvikling af pandemier. Covid-19´s hurtige globale udbredelse, de sundhedsmæssige, økonomiske og politiske konsekvenser er resultatet af produktionsformer, politiske systemer og institutioner som skabes af mere eller mindre bevidste menneskelige handlinger.
Biologen Rob Wallace beskriver hvordan sygdomme som Covid-19, MERS, SARS, Makona, Q feber og Ebola hænger sammen med udbredelsen af industrialiseret landbrug og kødproduktion, som nedbryder klodens økosystemer. Fjerkræ og husdyr udgør i dag 72 procent af den globale dyrebiomasse, hvilket langt overgår den samlede biomasse af vilde hvirveldyr. Industrialiseret kylling- og svineproduktion spreder sig over hele kloden. Det ”vilde dyreliv” berøves deres levesteder og presses sammen med intensiv husdyravl, ofte tæt ved byer med stor befolkningstæthed og med dårlig sanitet og hygiejne. Planet Earth er blevet til Planet Farm.
Den ”vilde naturs” tidligere isolerede vira kommer i kontakt med husdyr, fugle, hunde, katte, mink og så videre i beboede områder. Det åbner op for muligheden for at disse virale stammer overføres til mennesker. Det sker ikke kun direkte, som f.eks. med det kinesiske dyremarked, men især gennem intensiv fødevareproduktion, hvor dyrerenes svækkede immunsystem skaber ideelle betingelser for virus udbredelse og hvor brug af antibiotika samtidig skaber betingelser for udvikling af nye resistente bakterier. I de seneste årtier er det især Afrika, Asien og Latinamerika, der har følt konsekvenserne af denne dynamik- Men med Covid-19’s ekstreme smitsomhed er konsekvenserne pludselig blevet globale og har dermed også ramt ”Norden”.Rob Wallace skrev i 2016 i bogen Big Farms Make Big Flu:
“One of these bugs, or a yet undiscovered cousin, will likely kill a few hundred million of us someday soon. It isn’t if, it’s when.”
Problematikken er ikke ny. Det der mest ligner den nuværende covid-19-pandemi var den berygtede ”spanske syge” – en influenza, som mellem 1918 og 1920 dræbte 50 til 100 millioner mennesker. Oprindelsen til den ”spanske syge” var dengang en ny virus fra en svine- eller fjerkræbesætning i Kansas USA. Overbelægning og dårlig hygiejne på farmene fremkalder intens stress hos dyrene, hvilket hæmmer udvikling af immunitet.
Udbredelsen
Ud over den industrialiserede fødevareproduktion er der et andet aspekt ved vores produktionsmåde, som har bidraget til pandemien, nemlig udviklingen af de globale industrielle produktionskæder. Ca. 51.000 firmaer over hele verden har en eller flere direkte leverandører i Wuhan. 938 ud af de 1000 største koncerner har ifølge ”Fortune” en eller to leverandører i Wuhan-regionen. Det tog kun covid-19 få dage at sprede sig fra Wuhan til andre byer i Kina og i løbet af blot to uger videre til hele verden via de globale produktionskæder, handels- og flyruter samt turisme. Den 3. marts 2020 havde 72 lande konstateret tilfælde af Covid-19.
Johns Hopkins universitetet, er den førende videnskabelige institution, som følger udbredelsen af Covid-19. Den kortlægning, der er foretaget af virussen smitteveje, matcher de kort man kan tegne over de transnationale produktionskæderne fra produktionsfaciliteter, transportknudepunkter og oplagring til endelig salg. Et tegn på, at virus har bevæget sig af de samme veje som kapitalens kredsløb og de mennesker, der arbejder i dem.
Covid-19-pandemien har også på anden måde tydeliggjort den globale arbejdsdeling. Den mangel på personligt beskyttelsesudstyr, især N95-åndedrætsmasker, der opstod i foråret 2020 i Europa, var et resultat af årtiers outsourcing af produktionen. Virksomheder som 3M, Honeywell og Kimberley-Clark havde flyttet 95 procent af produktionen til Kina og andre lavindkomstlande på jagt efter højere fortjeneste. Covid-19 pandemien har tydeliggjort hvorledes det globale ”Syd” er blevet ”verdens fabrik” som vi er dybt afhængige af. Arbejdsfunktioner på forskellige kontinenter er blevet tæt forbundne. Kinesiske producenter af N95-masker har betydning for sundheds-arbejdernes sikkerhed i Danmark. Havnearbejdere, last arbejderne i lufthavne og lastbilchauffører holder kritiske forbindelseslinjer åbne, i en verden, hvor størstedelen af vores industrivarer og en betydelig del af vores fødevarer produceres i det globale ”Syd”. Som virus spredning langs disse produktionskæder tydeliggjorde sammenhængen mellem arbejdskraftens funktioner globalt, kan disse transnationale forbindelser mellem arbejdere blive en ny magtfaktor i kølvandet på epidemien, hvis vi formår at slippe nationalismen og udvikle et globalt perspektiv i kampen for anden verdensorden.
Bekæmpelsen
Forestil dig en verden, hvor USA havde bragt Covid-19 pandemien under kontrol på et par måneder, mens Kina stadig kæmpede med virussen og hundreder af tusinder havde mistet livet. I dette parallelunivers skriver de førende kinesiske medier om hvorledes ”USA søger at skjule sine fejltrin” i bekæmpelsen af Covid-19-pandemien. Det ville blive betegnet som ren propaganda og journalistisk prostitution for at tilsløre egne nationale fejltrin.
Ikke desto mindre er det tilfældet for en af USA’s førende dagblade ”New York Times”, der den 10 januar 2021 bringer en stor opsat artikel: ”Det kinesiske kommunistpartis bestræbelser på at skjule sine fejltrin er blevet vigtige på årsdagen for verdens første Covid-19-lockdown”. Artiklen beskriver et besøg på en nylig åbnet udstilling i Wuhan om bekæmpelsen Covid-19-pandemien. New York Times’ korrespondent skriver:
”Kina har brugt det sidste år på at forsøge at fortælle historien om en ubestridt sejr over pandemien ledet af det regerende kommunistparti. De statsdrevne nyhedsmedier har stort set ignoreret regeringens fejltrin og portrætteret Kinas reaktion som bevis for overlegenheden af dets autoritære system, især sammenlignet med USA og andre demokratier, der stadig kæmper for at begrænse rasende udbrud.”
Realiteten er, at Kina, et land med 1,4 milliarder mennesker, har haft knap 90.000 bekræftede tilfælde af Covid-19. USA med en befolkning på 330 millioner har haft mere end 25 millioner tilfælde.
I Kina er mindre end 5.000 mennesker døde af Covid-19, lidt mere end 3 ud af hver million mennesker. I USA er det 433.000, mere end 1 ud af tusind mennesker i januar 2021
I Kina var der i januar 2021 i gennemsnit mellem et og to dødsfald fra Covid-19 om dagen. I USA ca. 3.258 om dagen.
Den Internationale Monetære Fond (IMF) forudser en vækst i Kinas GNP på 8,1 procent i 2021 mod 5,1 i USA
I betragtning af dette er det vel ikke underligt, at Kina mener, at have reageret på covid-19 bedre end USA – fordi det har de.
Danmark Radios Asiens korrespondent Philip Khokhar har også besøgt udstillingen i Wuhan og skriver på DR’s hjemmeside:” I Wuhan er covid-19 kommet på museum: Kina vandt krigen mod corona. ”
Khokkar lægger sig helt op af New York Times’ artikel:
”Arrangørerne skjuler heller ikke, at det er en positiv udstilling. I modsætning til i Vesten er propaganda heller ikke et fyord i Kina, hvor kommunistpartiet ofte fremfører behovet for patriotisk dannelse af befolkningen, hvis den skulle være på afveje. På udstillingen i Wuhan får man partiets udlægning af landets corona-historie, og den er langt fra det billede, omverden har. ”
Khokhar fokuserer i sin artikel på at Kina forfulgte folk der søgte at gøre opmærksom på Covid-19 og ikke informerede verdenen om problemet
”Mens jeg får en særlig rundvisning af hende, kan jeg ikke undgå at tænke, at det er som om, at udstillingen først begynder i slutningen af januar 2020, efter de kinesiske myndigheder indrømmer, at virussen smitter fra menneske til menneske. Inden da havde regeringen i flere uger tilbageholdt netop den viden, og endda kaldt læger, der advarede imod smitte for løgnere og rygtemagere. Men den periode er fraværende i den officielle historiefortælling. ”
Khokhar refererer formentlig til en historie som Washington Post bragte den 8.4 2020 om lægen Li, der den 30. december 2019 opdagede ny virus på hospitalet i Wuhan, hvor han arbejdede. Ifølge artiklen i Washington Post blev han truet til tavshed af kinesiske embedsmænd. Li døde senere af Covid-19 og den kinesiske regering ændrede holdning og fejrede nu Li’s mod. Hvis dette var sket før, argumenterer Washington Post, ville verden have undgået denne forfærdelige pandemi.
Det er korrekt at Li blev bragt til afhøring af politiet og blev irettesat for at sprede rygter på WeChat den 3. januar for derefter at blive løsladt. Den kinesiske regering har siden undskyldt og fyret den embedsmand der var ansvarlig for episoden. Li døde senere af Covid-19. Li´s død var en tragedie, men han er ikke den første whistleblower, ej heller den første læge, der opdagede Covid-19-udbruddet.
Dr. Zhang Jixian var den første læge, der opdagede Covid-19-udbruddet. Hun var heller ikke en whistleblower. Hun rapporterede til sundhedsmyndighederne af de officielle kanaler, at hun have stødt på en ukendt åndedrætssygdom den 27. december 2020. Dr. Zhang er da heller ikke blevet forfulgt men belønnet for sit bidrag. Hendes rapport førte til en nærmere undersøgelse og resulterede i en meddelelse fra Wuhan Municipal Health Commission den 30. december og en officiel pressemeddelelse om den nye sygdom den 31. december.
Flere udenlandske pressebureauer videresender da også pressemeddelelsen om et udbrud af en ny form for lungebetændelse. Det gælder blandt andet Reuters, 31.12.19 og Associated Press, 31/12.2019 , der begge rapporterede om dette “lungebetændelsesudbrud”. Men ikke mindst modtager institutioner som WHO (31.12.2019) og University of Minnesota’s Center for Infectious Disease Research and Policy (31.12.2019) samme information. Kina holdt således ikke noget som helst hemmeligt. At Kina og verden ikke tog rapporten tilstrækkeligt alvorligt nytårsaften 2020 er en anden sag.
Khokhar erkender at Kina har haft en vis succes med at bekæmpe Covid-19, men det skyldes blot den centralistiske og autoritære stats hårde Lock Down.
Men rent faktisk skyldes Kinas succes i høj grad et decentral finmasket net af beboerkomiteer. Disse komiteer i byerne samt landområdernes landsbykomiteer har spillet en vigtig rolle i forbindelse med bekæmpelsen af Covid-19-pandemien. Disse komiteer, der hver især har tilsyn med fire til fem tusind mennesker, fik det primære ansvar for at bekæmpe pandemien på lokalt niveau. Det var til dem, du skulle melde dig til, hvis du ankom til deres området udefra, de organiserede og overvågede din eventuelle karantæne, tog sig af testning og bestemte hvornår du kunne vende tilbage til dit hjem. Udover disse beboerkomiteer var der andre græsrodsbevægelser der organiserede mad til beboere i karantæne, skaffede værnemidler til sundhedspersonale og holdt vagt ved veje indtil isolerede kvarterer.
Vietnam og Cuba har også været succesfulde i bekæmpelsen af Covid-19 og begge lande udvikler selv vacciner, der er i den afsluttende testfase. Cuba har som sædvanligt haft overskud til at hjælpe lande i Latinamerika og selv Italien ved at udsende sundhedspersonale.
Efter Covid-19
Verden vil ikke være den samme efter Covid-19. Men spørgsmålet er, om der sker reelle forandringer eller det er forandringer med det formål at alting igen bliver som før. Vi har set en sjælden parlamentarisk enighed om at søge at redde kapitalismen gennem krisen. Der er national konsensus om og lovprisning af det politiske system og den nationale enhed i krisens stund på tværs af politiske skel.
Ønsket om at bruge krisen som afsæt for radikal forandring er begrænset til små grupper. Den overvejende majoritet vil tilbage til en samfundsorden som i februar 2020: Lad os få gang i forbruget. Størstedelen af befolkning er boligejere og dermed afhængige af et stabilt boligmarked – gerne med lidt stigende priser, så der er lidt friværdi til en ny bil. Det er en politisk topprioritet, at boligejerne kan sove godt om natten. På den lange bane er vi også afhængige af at kapitalismens har det godt. Over 90 % af befolkningen har en arbejdsmarkedspension, hvor pensionskasserne har investeret i aktier og obligationer. En tryg alderdom kræver at de giver et godt afkast.
Store dele af kapitalen er klar over, at socialdemokraterne er bedst til at styre landet i økonomiske krisetider med diverse støttepakker og statslige investeringer i infrastruktur og boligbyggeri. Det man kalder keynesianisme. Desuden er ”den grønne omstilling” en god mulighed for at genstarte akkumulationen. Kapitalen er glad for alle de nye ”grønne” tiltag, så længe det sker inden for kapitalismens ramme. Her repræsenterer socialdemokraterne ikke noget problem.
Men jeg tror ikke det går så let. Meget tyder på, at pandemien glider over i en økonomisk og politisk global krise, en tendens, der allerede var i gang før Covid-19 slog til. Pandemien overtog for en stund rollen som den vigtigste modsigelse, men samtidig har pandemien uddybet de økonomiske og politiske modsigelser der var i gang.
Hvis vi ønsker forandring er det ikke en opgave at løse kapitalismens kriser. Det kan og skal vi ikke. Kriser er en del af forandring, og de forandrer også folks bevidsthed. Greta Thunberg kom for nylig med tre positive ting, vi kan lære af pandemien: ”Det er muligt at behandle en krise som en krise, det er muligt at sætte folks helbred over den økonomiske interesse, og det er muligt at lytte til videnskaben”
Selvom hovedparten af befolkningen i vores del af verden lige nu ønsker ”at vende tilbage til normalen”, så er der store dele af menneskeheden for hvem en tilbagevenden til ”det normale” ikke er ønskværdig. De vil benytte den igangværende krise til at kræve radikal forandring. En erkendelse vi også kan nå i vores del af verden igennem krisen. Den oprindelige betydning af det græske ord ”Krísis” er, at træffe et valg. Når løsninger inden for rammerne af den eksisterende orden viser sig umulige, åbner der sig nye perspektiver.
Selv hvis Covid-19 pandemien går i sig selv i løbet af 2021, er faren ikke drevet over. Ligesom klimatiske såkaldte ”hundrede års hændelser” nu forekommer stort set hvert år på grund af de menneskeskabte klimaforandringer, så vil globale pandemier også komme med en større frekvens, hvis vi ikke forandre vores produktions- og forbrugsmønstre.
Nye sygdomsfremkaldende vira opstår hele tiden. Ved kontakten mellem den mere og mere pressede vilde natur og vores industrialiserede fødevareproduktion, får vira mulighed for at opformere sig med høj hastighed, mutere og dermed teste nye måder og ”værter” at sprede sig igennem. Vi kan meget vel blive fanget i en stadig kamp med Lock Downs og vacciner, hvis vi ikke lægger kursen om.
For at isolere udbredelsen af sygdomsfremkaldende vira skal vi bevare skov- og vådområder med deres naturlige diversitet og samtidig opretholde økologiske buffere mellem disse områders vilde dyr og vores husdyr. Desuden skal vi genindføre en biodiversitet i vores fødevareproduktion, i stedet for den nuværende genetiske monokultur i vores husdyr- og fjerkræhold, fordi en sådan genetisk variation fungerer som en naturlig immunologisk bremse mod sygdomsfremkaldende vira. Ved at lade vores husdyr reproducere sig på de enkelte gårde, kan der udvikles en flok-immunitet og således kan de selv beskytte sig mod sygdomsfremkaldende vira. Vi skal væk fra ”agro-business” og skabe en fødevareproduktion i balance med klodens økologi, hvis vi skal løse Covid-19-problemet.
