Svar til dem der spår enden på Rojava

Vi ser hvordan visse analytikere er hurtigt ude med forudsigelser om, hvad aftalen med Assad-regimet vil betyde for den demokratiske konføderation i Nord- og Østsyrien.


At den nu uden tvivl vil blive “afviklet” og “underlagt regimet” osv. At det er enden på det demokratiske, feministiske og økologiske eksperiment. At Assad, Tyrkiet, Daesh og Rusland har vundet nu.

Der er mange risici forbundet med denne aftale, men det mest ærlige svar er, at ingen ved præcis hvad der vil komme til at ske. Vi vil prøve så godt vi kan at finde ud af, hvad der sker.

Og hvis man tror det er enden på konflikterne, at en ny “fred” bestemt af Assad nu vil sænke sig over Syrien, tager man også fejl. Aftalen begrænser sig pt til grænserne “fra Dêrik (al-Malikiya) til Serêkaniyê (Ras al-Ain) og fra Girê Sipî (Tall Abyad) til Manbij”. Regimet foreslog for godt 18 måneder siden grænsekontrollen som et første skridt af en længere plan. Forhåbentlig vil dette koncentrere kampene i Serêkaniye og Tel Abyad – i Raqqa har konføderationen overhånden. Aftalen om grænsekontrol skal desuden gælde Afrin, når kantonen bliver befriet fra Tyrkiets besættelse. Det er vigtigt at bemærke, at aftalen ikke indeholder nogle forandringer af den autonome administration, som skal fortsætte på egen hånd som før. Husk på at selvstyret gentagne gange før har understreget, at de gerne indgår i dialog med Assad-regimet om en mulig samarbejdsaftale, såfremt den gør en demokratisk konføderation mulig. Det strategiske mål har altid været en lokalt forankret selvstyremodel indenfor Syriens gældende grænser. Et demokratisk samfund i skallen på en stat – og jo stærkere førstnævnte vil være, desto svagere vil sidstnævnte være.

Dette er alt sammen aftaler med endnu en fjendtligt indstillet stat i området og alliancen er præcis lige så tynd som den var med USA. Tro ikke, at vores kammerater er gået blindt ind i denne aftale – mange af dem, der har forhandlet den igennem, er gennem årtier blevet tortureret af hans sikkerhedspoliti. De ved godt hvilke risici det indebærer at lukke Assad-regimet ind i Nord- og Østsyrien igen

NATO-Tyrkiet fortsætter med at bombe, mens deres lejesoldater hærger videre i gaderne og henretter personer på M4-motorvejen, over 1000 Daesh er undsluppet fængslerne og må forventes at blive bedre organiseret den kommende tid, der er endnu ingen nævnelse om en flyveforbudszone i aftalen med Assad, og Tel Abyad og Serêkaniye er ikke inkluderet i aftalen. Der er kampe i Serêkaniye, hvor vores kammerat skrev sit brev fra for bare et par dage siden. Beskeden fra kammerater dernede er meget klar: Invasionen er ikke stoppet og modstanden mod den må fortsætte! Den næste tid vil se fortsatte massemobiliseringer og direkte blokader af intrastruktur verden over.

Vi har brug for virkeligheden, ikke dommedagsprofetier. Vi har brug for at højne moralen og kampånden!