Nogle vil måske spørge: Hvorfor Öcalan, hvorfor ikke en anden? I politik sker udviklingen og modningen af ledere i en historisk periode, og de der opstår, skaber respekt og et stærkt omdømme med deres ideer og gennem deres handlinger blandt folket. Dem, der forsøger at skabe et alternativ til et sådant lederskab, går i gang med en forgæves opgave.
Oversat af Rojava Alliancen
På trods af de forværrede isolationsbetingelser, der håndhæves overfor Öcalan, har hans evne til at se fremad og træffe beslutninger, som styrker det kurdiske folks position og båndene mellem folkene i regionen, yderligere forbedret det kurdiske folks accept og omfavnelse af Öcalan som deres leder.
Hans strenge og brutale fængsling har ikke stoppet hans prestige og statur fra at styrkes, ikke mindst fordi hans lederskab er blevet testet gennem årene af voldsomt foranderlige politiske forhold. Faktisk var Öcalan og den kurdiske frihedsbevægelse i stand til at lede det kurdiske folk fra nær ikke-eksistens i lyset af forskellige eksistentielle trusler til et stadie af modstand og selvforsvar, og lede det kurdiske folk i søgen efter alternative måder at leve på for at opnå befrielse – det er det, der har gjort tilliden til ham urokkelig. Han inspirerede og fortsætter med at inspirere de kurdiske folks krav om frihed.
Öcalan er symbolet på kurdiske folks kamp mod fornægtelse og kolonialisme, og de fleste kurdere ser ham som beskytteren af fred og demokrati. Eskaleringen af konflikten er faldet sammen med den totale isolation af Abdullah Öcalan, der fra sin ensomme fængselscelle på øen Imrali har spillet en afgørende rolle og været en konsekvent stemme for fred.
Fremgangsmåden med isolationsfængsling af Öcalan
Den mest systematiske isolation praktiseres på fængselsøen Imrali mod den 70-årige kurdiske leder Abdullah Öcalan. Abdullah Öcalan blev bortført i 1999 og holdes i Imrali-fængslet i Tyrkiet med 3 andre fanger.
Med tilføjelsen af et kommunikationsforbud, der dækker telefoner, breve, telegrammer og enhver form for dokumentdeling oveni forbuddet mod besøg, er Ocalan blevet fuldstændig afskåret fra omverdenen, hvilket klart udgør absolut isolation og en alvorlig krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder.
Isolationen er intet andet end institutionaliseringen af den tyrkiske regerings anti-kurdiske strategi. Kampen mod isolation er en kamp for fred.
Abdullah Öcalans frigivelse, som et afgørende bidrag til løsningen af konflikten, er derfor både nødvendigt og uundgåeligt. At fortsætte med at isolere Öcalan og tvinge ham til tavshed er at fortsætte med at ignorere det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet og undlade at tage konkrete skridt imod politiske reformer og demokratisering. At undlade at behandle dette spørgsmål på en menneskelig måde og i overensstemmelse med internationale lovgivningsmæssige normer og værdier er at fremhæve, at Tyrkiet ikke har til hensigt at opretholde universelle menneskerettigheder.
