Artikelserie: Racisme legitimerer det største tyveri nogensinde i den almene boligsektors historie

Regeringen vil med deres ”ghettoplan” ændre livsbetingelserne for en række geografisk afgrænsede områder i Danmark. Ikke nok med at disse område risikerer at blive sat uden for demokratisk indflydelse, der vil også blive introduceret særlige regler for beboerne i disse områder. Flere steder vil gode velfungerende bygninger – menneskers hjem – blive revet ned eller solgt til private investorer, der kan profitere på salget til privat ejere. Velkommen til systematisk udrensning af den fattige underklasse i byerne.


Af Søren-Emil Stenkjær Schütt

I første del af denne artikelserie vil legitimiteten af regeringens ghettoudspil blive undersøgt. Er der hold i de politiske argumenter for de lovforslag, der vil fratage omkring 60.000 mennesker helt basale rettigheder og gøre dem demokratisk umyndige.

Er det at lave kategorier for menneskets fortid og se bort fra socioøkonomiske forhold og ulighed i samfundet en forsvarlig måde at håndtere et så diffust og mange-facetteret sammenfald af betydninger som den menneskelige eksistens er?

I det følgende vil den mest vidtgående præmis for regerings ghettoudspil blive undersøgt. Den om de ikke-vestlige indvandrere. For er der virkelig en direkte sammenhæng mellem ikke-vestlige indvandrere, almene boliger og parallelsamfund?

Den begrebslige fadæse og løgnens grundlag

[faktaboks id=”1716″]I februar 2018 udkommer rapporten” Parallelsamfund i Danmark”(1) fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kort tid efter præsenterer regeringen det politiske udspil ”Èt Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”(2). I løbet af foråret istemte de fleste af partierne i Folketinget sig store dele af udspillet, bortset fra Enhedslisten og Alternativet, og det forventes, at de første dele af lovpakken bliver vedtaget i Folketinget inden årets udløb; aftaletekster, der er baseret på denne løgn, begrebslige fiksfakserier og fejlslutninger som bakkes op af et bredt flertal i folketinget. Bliver disse love vedtaget, vil det betyde ophævelse af basale menneskelige rettigheder, forskelsbehandling på baggrund af adresse, oprettelse af dobbeltstrafzoner, tvungen dagsinstitution og obligatoriske sprogprøver af børn, samt at indføre tvangsudsmidninger og nedrivning i de boligområder, der altså kategoriseres som ’’ghettoer”.

Inden vi ser nærmere på den grundlæggende præmis, der ligger til grund for, at det trumfende kriterium for at komme på regeringens ghetto-liste, nemlig andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund, så lad os lige stoppe op ved hele denne frygt for såkaldte ”parallelsamfund”. I regeringens optik skulle der i Danmark findes parallelsamfund, hvor mennesker med ”ikke-vestlig” baggrund lever i fysisk og mental isolation fra ”det danske samfund” og ikke vil integreres. Det er løgn. En af flere i denne debat. Der findes ikke parallelsamfund i Danmark.

Det er en radikal løgn og hviler på uvidenskabelige undersøgelser, hvilket blandt andre professor på institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Garbi Schmidt, har understreget i sin analyse af regerings ghettoudspil(3). Det er Schmidts pointe, at man allerede her har begået en begrebslig fejl ved dels at anvende et ord for noget, der ikke eksisterer i Danmark, og dermed ikke at kende til betydningen af begrebet parallelsamfund. Denne begrebslige problematik er Dansk Statistik, som har leveret data til Parallelsamfundsrapporten, fuldt ud bevidste om. Yderligere – og værst af alt – laver man en direkte sammenhæng mellem ”parallelsamfund”, mennesker med ikke-vestlig herkomst og ”ghettoområderne”. Der sker altså en fuldkommen udokumenteret sidestilling af parallelsamfund og etnicitet og bestemte almene boligområder.

Og nu tilbage til det første bluf. Garbi Schmidt understreger, at der opstår yderligere problemer, hvis parallelsamfundsrapporten ligger til grund for ghettolisterne og det politiske udspil. Det bliver tydeligere, hvis vi træder endnu et skridt tilbage. Der findes ingen videnskabelig evidens for hele den centrale præmis om, at etnicitet og lysten til at leve fysisk og mentalt isoleret findes. Det ved de (enige) politikere, der lige nu forhandler den diskriminerende ”ghettopakke”. I hvert fald, hvis de har orienteret sig ordentligt i den enorme rapport ”Medborgerskabsrapporten” fra Inger Støjbergs eget Udlændinge- og Integrationsministerium, der i 2017 punkterer selv samme præmis. Denne rapport har politikerne tilsyneladende meget belejligt valgt at selektere resultaterne fra, og udvalgt de passende surveys til formålet. Den viser nemlig et radikalt anderledes billede end de nøje udvalgte referencer fra selv samme undersøgelse, der er trukket ind i parallelsamfundsrapporten, som man må formode ligger helt eller delvist til grund for ghettolisterne. Rapporten viser med al tydelighed, at velvilligheden blandt minoriteter til at være en del af fællesskabet på ”vores” værdiers præmisser er større end hos majoriteten af ”danskere”.

Medborgerskabsrapporten(4) er udarbejdet af en række fremtrædende professorer, og ikke bare ren data trukket fra Dansk Statistik. Rapporten har en helt anden konklusion end de som regeringen har valgt at basere ”Parallelsamfundspakken” på, og derfor har de færreste nok hørt om den.  

Det kan være fordi, den indtil for nylig har været stort set umulig at finde, ej heller citeret.

Politikernes antagelse om, at nogle mennesker lever i parallelsamfund, er altså faktuelt løgn og har en meget negativ effekt på beboere og menneskers selvforståelse generelt. Her kommer vi til det næste ud af flere problemer: Denne negative selvforståelse kan nemlig have en iboende selvforstærkende konsekvens. Og her har samfundet et ansvar.

Selvopfyldende profeti?

Lektor på DPU, Kirsten Elisa Petersen, problematiserer aktuelt samfundets ansvar i stigmatisering, diskrimination og negativ forskelsbehandling af unge, der bor i et bestemt boligområde eller har en bestemt etnisk baggrund, og disses øgede risiko for at ende i bandemiljøer(5). Samtidig understreger hendes forskning, at en væsentlig faktor i sig selv er menneskers ulige livsvilkår. Overraskende? Nok ikke, men alligevel endnu et faktum helt udeladt af debatten.

[faktaboks id=”1718″]Det, vi ser, er altså regeringens ubegavede excelarks-dataficerede simplificering af virkeligheden. Det er en dybt uforsvarlig måde at håndtere et så diffust og mange-facetteret sammenfald af betydninger, der hviler på en nuanceret palet af blandt andre komplekse socioøkonomiske, historiske og sociale forhold.

Regnestykket kan ikke gå op, når man opdigter parallelsamfund og ”ghettoer”, uden at se på en hel række andre faktorer, som der faktisk er en del forskere i Danmark, der ved rigtig meget om – her iblandt Garbi Schmidt, sociolog Aydin Soeis Tingbjergundersøgelse(6), og Mikaela Freiesleben.  Sidstnævnte pointerer blandt andet i sin ph.d. ”Et Danmark af parallelsamfund”(7), at majoritetsdanskeren tror, at indvandrere selv vælger at bo grupperet, og denne opfattelse italesættes som en segregering, der skyldes mangel på vilje til at lade sig integrere. Herfra er der ikke langt til konklusionen om parallelsamfund og truslen imod sammenhængskraften. Hvad der nu kan komme som et chok er, at ganske få har privilegiet til frit at styre egen mobilitet. Dette faktum forværres udelukkende af løgnen om parallelsamfund, som bliver brugt til yderligere at begrænse visse samfundsgruppers mobilitet gennem styring og tvangsflytning.

Racistisk tyveri

De mest grundlæggende præmisser for ghettopakken kan altså med al rimelighed betvivles.

At sige, at menneskelige udfordringer er direkte proportionale med andelen af ikke-vestlige indvandrere, kan hermed afvises som værende bolig- og integrationspolitik.

Når socioøkonomiske klasseforhold i udgangspunktet tages ud af ligningen, efterlades man i dette regnestykke med racisme. Det er racisme, at forskelsbehandle mennesker ud fra deres geografiske og etniske oprindelse. Med racisme og stigma opretholder man problemer, som man søger at løse. Begreberne parallelsamfund og ghetto bliver således et selvforstærkende og fastholdende problem, hvor den politiske diskurs skaber problemet, som en iboende konsekvens – også selv om mennesker tvangsflyttes. Denne mesterlige diskurs forplanter sig, samfundet polariseres, sammenhængskraften og basale menneskelige rettigheder trues.

Det er et spørgsmål om klasser og ejerforhold, og absolut ikke et spørgsmål om etnicitet.  Men det bliver det så alligevel, for det er ikke en ny ting, at nogen handler for egen vindings skyld ved at racialisere og udstøde andre. Det burde vi have lært af kan, du sige! Det er de svagestes udradering til fordel for de mere bemidledes overtagelse af boliger og kapital, i øvrigt, kunne det indskydes, finansieret af beboernes egne penge gennem Landsbyggefonden. Det er et racistisk tyveri, der potentielt indbefatter hele den almene boligsektor.

Racismen er baseret på et politisk bedrag.

Velkommen til ”Det kommende fællesskab”.


 

Kilder

  1. https://www.regeringen.dk/nyheder/ghettoudspil/
  2. http://www.stm.dk/multimedia/2018__t_Danmark_uden_parallelsamfund.pdf
  3. https://pov.international/garbi-schmidt-regeringens-ghetto-udspil-mangler-viden/
  4. https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/arkiv/medborgerskab-2017-baggrundstabeller
  5. http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/E-boeger/Ebog_-_Unge_i_bandegrupperinger_-_Hvad_ved_vi.pdf
  6. https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/tingbjergprojektet_rapport_oktober_2017.pdf
  7. https://curis.ku.dk/ws/files/160573902/Ph.d._2016_Freiesleben.pdf