Le Collectif Palestine Vaincra (Palæstina kollektivet vil sejre) er en antiimperialistisk, antizionistisk solidaritetsgruppe med basis i Toulouse i Frankrig. Franske zionister kalder dem PFLPs franske afdeling og anklager dem for terrorisme og antisemitisme. Her op til julen har Palestine Vaincra sat Palæstina solidaritetsplakater op på JC Decaux reklameskilte og fotograferet og delt dem på sociale medier hvilket har udløst en rasende hetz mod Palestine Vaincra.
Af Irene Clausen
Le Collectif Palestine Vaincra soidariserer sig primært med den palæstinensiske befrielseskamp og er tæt knyttet til PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse) og har fx Leila Khaled som æresmedlem. De udgør den ledende kraft i den franske kampagne for løsladelse af den libanesisk-palæstinensiske frihedskæmper George Abdallah der sidder fængslet i det sydlige Frankrig på 35. år og er den længst siddende politiske fange i Frankrig (se artiklen om George Abdallah på konfront.dk).
Julekampagnen på JC Decaux reklameskilte
I dagene op til jul satte Palestine Vaincra nogle plakater på JC Decaux reklameskilte og tog fotos og delte dem på sociale medier så hundredtusinder så dem. De bar tekster som ”Boycott Israel” og ”I julegave ønsker jeg mig et frit Palæstina”.
Reaktionen kom prompte og var helt ude af proportioner: Der var tale om nogle politiske plakater og ingen smadrede glas! En stort antal pro-israelske/zionistiske grupper i Frankrig gik til angreb på Le Collectif Palestine Vaincra med anklager om terrorisme og antisemitisme, nogle udstedte ligefrem trusler mod Palestine Vaincra. Det drejer sig bl.a. om organisationer som: BNVCA (Bureau National de Vigilance contre l’Antisemitisme), Le Centre Simon Wiesenthal, CRIF (Conseil Representatif des Juives en France – en gruppe der er kendt for sine angreb på boykot Israel-aktivister) Radio J erklærede at de arbejder for opløsningen af Collectif Palestine Vaincra!
Angrebene viser hvilken styrke Palestine Vaincra repræsenterer, og i hvor høj
grad de er frygtet af den pro-israelske (stærke) lobby i Frankrig!
Til disse angreb svarede Collectif Palestine Vaincra: ”For at sige det helt klart: Vi bøjer os ikke! Vi fortsætter vores støtte til det palæstinensiske folk og dets modstandskamp, indtil befrielsen af Palæstina from the River to the Sea er opnået!
Andre solidaritetsaktiviteter
Le Collectif Palestina Vaincra er med i fangegruppen Samidoun (samidoun.net) og deltager i Samidouns kampagner for løsladelse af palæstinensiske politiske fanger. Fx deltager de her i januar fra den 15-23 i den internationale aktionsuge for løsladelse af PFLP’s fængslede leder Ahmad Sa’adat.
Endvidere samarbejder Palestine Vaincra med den internationale boykot Israel-kampagne BDS. De lavede sammen under årets Tour de France en kampagne imod den israelske deltagelse i cykelløbet. Deres boykot Israel-demoer og -plakater langs Tour’ens cykelrute påkaldte sig stor opmærksomhed.
Palestine Vaincra udsender ugentlige nyhedsbreve med oplysning om deres aktiviteter og med mange spændende artikler om temaer som Palæstinas historie, portræt af digteren og frihedskæmperen Ghassan Kanafani, vigtigheden og legitimiteten af væbnet kamp osv., osv. Desværre kun på fransk. Hvis det kniber med det franske, kan man på hjemmesiden se mange gode politiske billeder
Palestine Vaincra’s politiske program er dog oversat til engelsk på hjemmesiden.