Ung Aktions aktivister kæmper for social retfærdighed i verden, og oplyser/motiverer unge til at tage stilling og handling ift. globale problemstillinger. Vores mission er at styrke unge lokalt og globalt, ved at lave ung-til-ung kampagner, aktivisme og fundraising til konkrete projekter for unge i det globale syd.
Vi støtter Ung Aktion, som hvert år rejser ud i verden og samarbejder med lokale unge og skaber projekter sammen. Eksempelvis i Ghana, hvor de skaber gadebiblioteker til unge, og i Palæstina, hvor de laver en medieklub for unge i Balata flygtningelejr.
BALATA
Ung Aktion var for nyligt på en øjenåbnende tur til Palæstina, hvor de bla. har boet i Balata flygtningelejr i 14 dage og hængt ud med en masse seje unge, der ønsker at lave social forandring i Palæstina.
Vores blog her på Konfront kommer til at fortælle de unges historier. Hvordan er livet som ung i en flygtningelejr i den nordlige del af Palæstina? Hvad kæmper de unge for og imod? Hvad er deres drømme og håb? Vi vil bringe små og store artikler, personlige beretninger, billedserier, film og interviews.
Her er et par små eksempler på vores indhold:
De her børn kommer til at vokse op som 4. generations internt fordrevne flygtninge i eget land. De kommer til at vokse op i skyggen af en grufuld besættelsesmagt, der vil gøre alt for at fastholde dem i fattigdom og konstante frihedsberøvelser. Ung Aktion har for anden gang tilbragt 14 dage i Balata. Her har de igen forsøgt at forstå konflikten igennem vores egne øjne og igennem mødet med det palæstinensiske civilsamfund, der hverdag oplever besættelsesmagtens facisme og undertrykkelse. Hvis du ikke allerede har fanget vores holdning, så understreger vi lige, at Ung Aktion har oplevet levende beviser på den israelske besættelsesmagts fastholdelse af vandreserver, konstante raids og vilkårlige anholdelser af palæstinensiske børn og unge, spredning af ulovlige bosættelser på palæstinensisk jord, civile drab, beskyttelse af druglords der smugler stoffer ind i palæstinensiske flygtningelejre….. listen er desværre lang og vi er desværre lige begyndt.
Vores bidrag på Konfront kommer også til at handle om Ung Aktions møde med den 17 årige frihedskæmper Ahed Tamimi, og om hendes nye projekt med at hjælpe børn, der er traumatiserede efter at være indespærret i israelske fængsler. Ung Aktion kommer til at lave flere fundraisingevents til at rejse penge til Aheds projekt. Derudover lavede Ung Aktion et spændende interview med Ahed omkring social forandring og feminisme, og så har hun et ret powerful budskab til alle unge kvinder i hele verden.
FILM & MEDIER
Ung Aktions Aktivister elsker at producere levende billeder og historier og tage billeder. Her er et par eksempler, og der vil komme mange flere aktivisme/kampagnefilm og billedserier fra verden.
We are Palestinian. Omkring unges livsverden i verdens største fængsel. Lavet af Camillo Springborg fra Ung Aktions Aktivister.
Politisk Kampagnefilm om at få Danmark til officielt at anerkende Palæstina. Lavet af Lukas og Alma fra Ung Aktions Aktivister
Ung Aktion i levende billeder. Lavet Af Ditte og Chip fra Ung Aktions Aktivister:
Vi glæder os til at vise mere indhold på vores allesammens KONFRONT