Det Bløde Rum har arbejdet hårdt på at færdiggøre det nye zine “Intimacy, Sex & Boundaries After Sexual Assault” og nu er det endelig ude! Indtil videre kan zinet læses på engelsk, men oversættelsen til dansk og arabisk er lige på trapperne. Få et lille indblik hvad zinet indeholder og hvad du kan få ud af det her.
Skrevet af DBR
Vi har med stor glæde set frem til at kunne præsentere vores nye zine, som er skrevet af vores community til vores community. Zinet er skrevet af personer som selv har oplevet seksuelle overgreb og som har fået gavn af den læring og reflektion et støttenetværk bringer med sig. Alle involverede skribenter er desuden queer på den ene eller anden måde og derfor kommer zinet fra et andet perspektiv end så meget andet literatur om emnet. Sproget er inkluderende og helt nede på gulvet, så alle kan være med.
Vi arbejder for vores community og har derfor lagt en masse energi og arbejde i at tilpasse indholdet vores alles behov. Zinet er både for dem der gerne vil reclaime deres autonomi efter traumatiske oplevelser, og for dem der gerne vil lære mere om hvordan man opbygger sunde grænser og tjekker ind med sig selv og andres behov. Zinet kan sagtens anvendes i forbindelse med andet end grænsesætning for intimitet, selvom det vi skriver om primært handler om det. Mange af vores eksempler kan overføres til andre relationer. Vi skriver om alt fra kropssprog til red flags indenfor relationer.
Dette zine er en opfølgning på vores første zine, som både findes på engelsk og dansk, og som primært handlede om hvordan man er en god allieret og hvordan man bliver bedre til at hjælpe andre. Læs mere om det her på Konfront. Det nye zine har mere fokus på dem der har haft traumatiske oplevelser og hvordan man kommer videre derfra. Vi vil nemlig gerne hjælpe dig til at blive bedre til at passe på dig selv og andre.
Find vores zines til download på vores hjemmeside her.
!!!PARTY!!!
I forbindelse med udgivelsen holder vi en fest i Bumzen den 18. september, med DJs og livemusik. Alle er velkomne. Kom som du er eller med glitter på. Vi glæder os til at fejre fælleskabet med jer! Læs mere om eventet her på dukop.dk.
Og husk at du altid er velkommen i Det Bløde Rum, hvis du har oplevet seksuelle overgreb.