Konfront har været i Belfast for at gøre status på situation 20 år efter The Good Friday Agreement. Vi har interviewet IRA-veteranen Gerard Hodgins om fredsaftalen, Brexit og de fremtidige perspektiver for Nordirland.
Læs den oversatte transskription af interviewet herunder:
Konfront:
Der er gået 20 år siden fredsaftalen. Hvad er der sket siden?
Gerard Hodgins:
I tiden lige efter aftalen var der en del optimisme i forhold til fremtiden. Folk havde tiltro til, at vi kunne opnå vores frihed politisk uden den væbnede kamp.
Den indledende optimisme,der skyllede ind over flertallet, er mere eller mindre forsvundet her tyve år senere.
Fredsaftalen gav politiske friheder og etablerede et lokalt styre, hvor Sinn Fein havde mulighed for at blive valgt. Det er så langt frihederne rækker.Der er ikke nogen social frihed, der er ikke nogen økonomisk frihed.
Sinn Fein er gået fra at være et venstreorienteret arbejderklasseparti med dybe rødder i lokalområdet, til bare at blive et normalt parti.
Konfront:
Du kæmpede med IRA i årtier. Er det den vision, du kæmpede for?
Gerard Hodgins:
Nej. Da vi kæmpede i krigen, kæmpede vi for Irlands frihed.
Først og fremmest ville vi have briterne ud af Irland.Det andet mål var oprettelsen af en demokratisk socialistisk republik, med udgangspunkt i erklæringen fra påskeopstanden i 1916.
Intet vi har i dag afspejler det, eller retfærdiggør den kamp, smerte og trængsler vi har gennemgået som et folk. Og som vi også har påført andre folk.
Revolutioner er til tider nødvendige.De er nødt til at blive udkæmpet for at opnå retfærdighed. Men vi skal aldrig efterfølgende prøve at beskrive dem som noget heroisk eller romantisk, for det er de ikke. Folk dør i revolutioner. Folk bliver sprængt i stykker i revolutioner. Desværre.
Når vi gør den slags, gør vi det for en større sag. For et folks frihed.
Hvad vi er endt med her, har gjort det meste af det, vi er gået igennem, meningsløst. Specielt det som vi har gået igennem siden 1973-74, med tanke på, at det, vi har accepteret, allerede var på bordet dengang. Vi gik igennem de sidste 20 års kamp forgæves.
En anden forandring hen over de sidste tyve år. Mange af de her højhuse og hospitalet. Da den britiske hær var her brugte de øverste etage til at observere og holde øje med bydelene.
Selvom de er væk, har vi stadig et samfund under omfattende overvågning. Med udbredelsen af små kameraer og trafikkameraer kan man ikke bevæge sig igennem Belfast uden at nogen kan sammenstykke hele din tur.
Konfront:
Lige nu diskuteres Brexit i det britiske parlament, hvor Theresa May prøver at få gennemført sin plan. Hvordan kommer det til at påvirke situationen i Nordirland hvis grænsekontrollen bliver genindført?
Gerard Hodgins:
Hvis der oprettes en grænsekontrol i Irland, så skal man ikke være et geni for at regne ud, at der vil være nogen, der anskaffer sig et par kilo sprængstof og sprænger den i luften, fordi de ikke ønsker en grænse gennem Irland.
Hvis den slags sker, kan det have følgevirkninger. Før du ved af det, kan vi være tilbage til en situation, hvor der bliver skudt og bombet igen.
Hvis sådan en situation opstår, får den sit eget liv og sin egen dynamik, der er meget svær at komme ud af igen. Så Brexit udgør en eksistentiel trussel mod freden i Irland.
Derudover udgør den også en meget reel fare i økonomisk henseende. Da Nordirland som region i Storbritannien bliver det hårdest ramte område. I forhold til at blive ramt på økonomien.
Brexit som dagsorden er drevet af nostalgi. Den største løgn i verden. Englænderne og de konservative har en nostalgisk drøm om imperiernes tid, hvor de var verdensherskere og spredte civilisation til verden.
Konfront:
Skotland forlader muligvis også Storbritannien?
Gerard Hodgins:
Det er en af de fantastiske ting, som jeg elsker ved Brexit. At det forårsager stort postyr i Storbritannien.
Det virkelig ironiske er, at hvis vi ender med at få en grad af frihed, det vil sige at vi bliver frigjort fra Storbritannien, så sker det ikke på grund af mængdenaf våben og bomber, som vi har brugt, men på grund af den engelske herskende klasses arrogance.
Fordi de tror, at historien kan spoles tilbage,og at de kan vende tilbage til det britiske imperium. Historien giver kun én chance. Du kan ikke vende tilbage. Storbritannien har haft deres storhedstid.
Konfront:
Vi står her i vest Belfast ved RPG-avenue, IRAs højborg.Kan du fortælle os, hvordan den har fået sit navn?
Gerard Hodgins:
Den fik navnet RPG-avenue, fordi når briternes patruljer kom kørende her, var det et godt sted. Det meste af denne side er kun mure, der er ikke nogen huse.
Det var et godt sted at affyre RPG’er (Rocket Propelled Grenade – Panserværnsgranater red.), for hvis man ramte forbi, hamrede de bare ind i muren.
Men som regel ramte vi dem. Derfor fik den navnet RPG-avenue.
Konfront:
Når folk i Danmark hører om Nordirland, kommer de straks til at tænke på IRA og kampen. Hvad er situationen i dag med IRA og udbrydergrupperne?
Gerard Hodgins:
IRA købte ind på hele fredsprocessen. IRA blev styret af de samme mennesker som ledte Sinn Fein; Adams og McGuiness. De førte os ind i fredsprocessen.
I 2005, tror jeg det var, annoncerede IRA at de opløste sig, at de frivillige blev hjemsendt, og kun skulle engagerede sig i det politiske arbejde.
Det korte svar er at det IRA danskerne husker, som en krigsførende hær, der kæmpede mod briterne, eksisterer ikke længere. Den er der bare ikke mere.
Over årene har der været mange udspaltninger og nye grupper er opstået. Grupper, der kalder sig Continuity IRA, Real IRA, Real Continuity IRA, ABC IRA. Der har været så mange, at vi kalder dem IRA’ernes alfabetspaghetti.
Ingen af dem har nogen politisk legitimitet på baggrund af, at de er en del af en væbnet kamp mod briterne. Der er ikke nogen væbnet kamp her.
Hovedparten af dem er mere eller mindre bander, der prøver at få en eller anden grad af legitimitet ved at erklære, at de er i krig mod briterne, gå ud og skyde en eller anden, fordi han ryger cannabis eller ved at afpresse små fisk i narkomiljøet.
Der er ikke noget IRA, og der er ikke nogen revolution. Desværre.
Konfront:
Men har væbnet kamp en plads i dag, som du ser det?
Gerard Hodgins:
Jeg tror ikke væbnet kamp kan retfærdiggøres i dag. Det lyder sikkert selvmodsigende, når man tænker på at jeg har brugt det meste af mit liv på væbnet kamp. Men tiden var anderledes dengang.
Det minimum af reform, der kom med fredsaftalen, har givet os en politisk platform, som alle kan blive en del af, hvis de har lyst. Og i den kontekst kan jeg ikke se en retfærdiggørelse for at gribe til våben i dag. Der er ikke nogen støtte til væbnet kamp i dag.
Desværre er det system vi har fået ikke blevet et radikalt revolutionært system, men er efter en lang periode med kamp gået den modsatte vej. Vi er blevet højreorienterede, konservative og reaktionære.
Et politisk system som man ser det i resten af verden, der er domineret af neoliberalisme.
Vores politikere er lokale administratorer af et globalt kapitalistisk system, der udplyndrer os alle sammen.
Konfront:
Det er meget dystert billede du maler. Er der noget håb?
Gerard Hodgins:
Det er dystert, for det er sådan, det ser ud lige nu. Men ja der er håb. Der er håb, fordi vi har en lang, stærk venstreorienteret tradition i Irland. Venstrefløjen er der stadig, og der er håb for fremtiden. Jeg ved det ser dystert ud nu.
Den globale kapitalisme er så stærk, at den kan gå ind og stoppe revolutioner, stoppe politiske partier og politiske bevægelser. Men folk kæmper imod det. Folk kæmper stadig for et bedre liv, for et mere retfærdigt politisk system. Når det er målet, er der stadig håb. Man skal aldrig opgive håbet.
