I lørdags demonstrerede Rojava Alliancen med herboende kurdere i protest mod den tyrkiske mur i Afrin. De gik fra Palæstina Plads til Folkets Hus for at markere solidaritet med den antifascistiske 1. maj, der blev udsat for politivold.
Aggressionerne mod det demokratiske folkestyre i Nordsyrien/Rojava trækker dybe rødder til vestlige demokratier. Under den mangeårige kamp for feminisme og egalitær demokrati i Rojava, der i kølvandet på den Syriske revolution fik fornyet momentum, har Tyrkiet været primær garant for den islamistiske ekstremisme i området. Regimets politiske ryggrad har ikke været mindre end vestlige demokratier, der i forsøg på at opretholde etnisk puritisme på egen jord har bistået Tyrkiet økonomisk og diplomatisk. Og dette er i sådan en grad, at Tyrkiet i al ro og mag kan bygge en tårnhøj betonmur mellem de befriede områder i Nordsyrien og Afrin, hvor kampe mellem tyrkiskstøttede styrker og Syrian Democratic Forces (SDF) fortsætter.
Dette hykleri kommer bedst til udtryk i den skandaløse flygtningeaftale, som Danmark også støttet med millioner af kroner fra statskassen. Som følge heraf har vi set en forstærket aggression mod socialistiske kræfter, der har råbt vagt i gevær ift. den stigende rascisme i Danmark. Senest blev det anti-fascistiske 1. maj optog udsat fra politiets overgreb, hvor medlemmer af den kurdiske kvindebevægelse også blev forhindret i at kunne marchere fredeligt med fælledparken.
Herboende kurdere og grupper i solidaritet med Rojava Revolutionen har tidligere markeret og understreget den direkte røde tråd mellem Tyrkiets aggression mod kurderne og den danske stats dobbeltmoralske indstilling overfor demokratiske kræfter. Danskere som har kæmpet side om side med SDF, der indgår i den internationale koalition mod IS, har været retsforfulgt, unge mennesker der ville til området og plante træer og fremavle økologi har været forhindret i at rejse derned og andre unge som har villet indgå i solidariske arbejde har været chikaneret af politiet. Overgrebet på 1. maj i år er en gentagelse af hændelserne fra sidste år, hvor politiet ved 1. maj optoget også forsøgte at splitte grupperne fra hinanden.
Op mod 7000 kurdiske fangere og andre i solidaritet er i skrivende stund i en indefinitiv sultestrejke mod tyrkiets krigeriske politik.
Mainstreammedierne har skabt journalistisk grobund for ovenstående, hvor det ofte er nationalstatens interesser der altså fylder agendaen. I Nordsyrien er det den tyrkiske militær der overtager agendaen udadtil, mens det herhjemme er den danske politi.
Det kommer ikke til at kue vores kamp for at sprede oplysning, skabe årvågenhed og fortsat kæmpe for den internationale solidaritet.
Rojava Alliancen og Den Kurdiske Demokratiske Folkeforsamling marcherede i solidaritet med kampen for en international solidaritet i lørdags og gik fra Palæstina Plads til Folkets Hus. Her mødtes vi under parolen:
”Nationalstaten bygger mure – folket bygger broer”.
Styrket være den internationale solidaritet.
