Modstanden mod Baltic Pipe ser vi som en af mange måder at kaste grus i statsmaskineriet. Det tekno-fossile samfund har skabt både klima- og coronakrisen, og kampen mod dette krise-samfund, må ikke stoppe på grund af corona. Der er ikke noget før eller efter krisen: krisen er nu, og du er med på første række
- Af aktivister fra Baltic Pipe
Det kan føles som om man bruger al sin energi på at råbe ‘nej’ til uendelige nye skud på kapitalismens stamme af dårlige ideer. Da vi startede Baltic Pipe Nej Tak- kampagnen lavede vi for sjov generiske ‘næ!’ bannere. Dem vil vi genbruge i al vores aktivisme, indtil verden bliver et bedre sted. Vi når aldrig at kæmpe for noget, fordi der er altid så meget vi skal kæmpe imod.
En kæmpestor ny fossil gasledning, der skal løbe mellem de norske gasfelter, via Danmark, til Polen, er det seneste eksempel. Da vi først, men desværre meget sent, hørte om Baltic Pipe var vi ikke i tvivl: Det måtte ikke ske uden modstand. Her er endnu et projekt at sige nej til.
Tilbage i 2019 føltes det som en simpel politisk agenda: Den var konkret. Ingen abstrakte socio-økonomiske globale analyser af interessekonflikter, der falder uden for massemediernes dækning. Det var et fossilt infrastrukturprojekt der blev bygget herhjemme og som kunne standses. Måske kunne vi få permanente protestlejre som Hambi, ZAD og Danni, eller bringe masseaktioner til Danmark igen? I årtier har den danske stat outsourcet ressourceudvinding, klimaforandringer og krige, og nu skete der noget kæmpestort i baghaven.
Vi gik til projektet med en aktivistisk naivitet og vi har måttet indse, at virkeligheden er mere kompliceret. Baltic Pipe er mere end bare en gasledning. Det er kapitalismens parodi på en løsning til klimakrisen. Og netop derfor har den vist sig utrolig svær at standse. Energinet, staten og EU bruger skattepenge på at greenwashe fossilgas som ‘naturgas’, og lave propaganda om ‘naturgas som en overgangsbrændsel’. I virkeligheden er gassen det, som driver et globalt umætteligt energi- og vækstbehov og fossilafhængighed. Vi bliver kvalt i vækst og gas!
Vi står midt i en farlig pandemi, og derfor har regeringen indført restriktioner på vores sociale organisering. Uanset om du støtter myndighedernes rolle i vores samfund eller er en anti-autoritær venstreradikal, kan vi formentlig være enige om, at krisetider skaber ekstraordinære betingelser for staten til at kontrollere populære modstandsbevægelser og foretage store ’top-down’ ændringer i samfundet.
Dette er en af grundene til, at vores aktivisme og organisering ikke kan standse i tider som disse, og vores modstand og pres på Energinet og deres skodverden skal fortsætte.
Efter nedlukningen
Klimaforandringer og rovdrift på planeten skaber pandemier. Covid-19 er blot et symptom på dette. Vi befinder os i en regeringspålagt nedlukning af alle dele af vores liv, i den offentlige sundhed og sikkerheds navn. Samtidig tærer statens restriktioner på alles motivation og livskvalitet, og det kræver nye, kreative måder at lave aktivisme på.
Men hvad gør man som aktivist, når Baltic Pipe kun vil forværre den krise, som Covid-19 udløber af? Hvad gør man, når staten bygger fossil infrastruktur, der vil knytte økonomien op på fossilgas mindst 50 år ud i fremtiden – men vi samtidig ikke skal smitte hinanden?
Hvordan laver vi en sundhedsvurdering af vores aktivisme? Hvad gennemfører vi, og hvad aflyser vi?
Staten og den fossile industri aflyser ikke deres arrangementer eller sætter tempoet ned. Hvad skal vi prioritere – vores sundhed eller politisk modstand?
Vi har hverken økonomisk eller militær magt i klassisk forstand. Vi har heller ikke – desværre – en stopknap til staten. Vores styrke ligger i organisering: mange små fisk kan måske skræmme den store fisk væk. Men ‘social distancering’ gør det svært at være de små fisk.
Små aktioner – Drop de store grupper
En måde er at droppe større grupper og organisere sig i mindre grupper er at lave små aktioner. Direkte aktioner blev født i affinity-grupper, altså små fleksible grupper af mennesker, der finder hinanden, når vi skal f.eks. blokere gasrørsledninger. Vi kan og har bygget nye aktions- og affinity-grupper, når det er nødvendigt. Nogle har været midlertidige, andre eksisterer stadig. Vores Baltic Pipe kampagne-netværk fungerer som en offentlig buffer og støtte for disse grupper og sørger for, at affinity-gruppernes stemmer bliver hørt i en større sammenhæng. Der er ingen, der bestemmer, hvad der skal gøres hvornår i vores kampagne – alle der er aktive imod Baltic Pipe er velkomne. Aktioner skal ikke godkendes, de skal udføres!
Onlinemøder
Vi vil ikke sige meget mere om onlinemøder, for I ved allerede det hele. De har gjort det sværere at være aktivist, og de har gjort det sværere at opretholde god sikkerhedskultur. Èn god ting, der kom ud af dem, er måske, at det gjorde det nemmere at lave aktivisme på tværs af hele landet. Det er sjældent at københavnske, jyske, svenske og fynske aktivister (samt til tider norske og tyske) koordinerer. Vi har også haft glæde af, at dele erfaringer og netværk med større grupper i resten af verden, f.eks. zapatisterne, gruppen Gastivists, HS2 protestlejre i England, anti-energi-aktivister i Frankrig, argentinske fracking-aktivister og mange flere.
Online-aktioner
Nogle personer fra vores kampagne har været fokuseret på onlineaktivisme. Der er blevet sendt storme af e-mails rettet til politikere, aktionærer og bestyrelsesmedlemmer. Der har været kreativ rebranding af Energinets propaganda. Der har også været direkte transmissioner af demoer på sociale medier og lignende. “På den måde gav de mailboxe forstoppelse, lagde telefonlinjer ned og forstyrrede maximalt. Og måske vigtigst af alt: de afslørede i fuld offentlighed, at virksomhedernes ‘grønne profil’ ikke matchede de faktiske handlinger. Aktionsformen egner sig rigtig godt til både corona-situationen, hvor vi ikke alle kan gå i demo og til os, der ikke (længere) kan klatre i kraner eller binde os fast til bulldozere” fortæller nogle af aktivisterne bag https://solidaritet.dk/aktioner-under-pandemien-saadan-afproever-vi-nye-maader-at-vaere-aktive-paa/
Strengt taget forhindrede corona os ikke i at gøre mange af de ting, vi havde planlagt, men gjorde det anderledes og sværere at planlægge. Små aktioner, små blokader, små demonstrationer, symbolske aktioner, uddeling af propaganda, nabo-outreach, mediearbejde, aktions-camp, offentlige oplæg fandt alt sammen sted i 2020. Men pandemien rykkede op i den lim som gør, at vi kan holde fast i hinanden, i vores netværk, kultur, venskaber, flirts og kærester – alle de relationer, der udgør en bæredygtig bevægelse. Vi glæder os til at rykke tættere.
Diversity of tactics i Baltic Pipe Nej Tak
Nogle af os nuværende aktivister har følt os afskrækkede fra at organisere os og handle, når vores mest direkte hverdag og personlige fremtid er så usikker. Gnisten og kærligheden til politisk handling drukner i en tom følelse af tidløshed, tab af retning og måske endda ligegyldighed. Covid-19 sætter vores motivation på prøve. Men vi er nødt til at fortsætte og genopdage måder at modsætte os fossile gasprojekter.
Kampen mod Baltic Pipe tager mange former. Det har været en udfordring at få nyheder om vores forskelligartede modstandsbevægelse og ‘naturgas’=’fossilgas’-narrativet, når medielandskabet er fuldstændigt optaget af at dække nyheder omkring Covid-19 og det amerikanske valg. Vi bliver også presset af nyhedskriterierne: medierne vil helst skrive om os, når vi bliver anholdt eller laver hærværk og blokader. Lovlig aktivisme har mindre chokværdi og har sværere ved at blive anerkendt i medierne. Måske er det udtryk for, at vi skal arbejde på vores pressestrategi, men vi tror nærmere, at det er udtryk for, at det ‘demokratiske’ danske samfund ikke vil forandres indefra.
Alligevel arbejder dele af kampagnen i retssystemet for at konfrontere den officielle beslutningsproces på alle lovlige måder og forhåbentlig tage det til højesteret. Andre arbejder lovgivningsmæssigt i lobbyarbejde for at stoppe ikke bare Baltic Pipe, men også fremtidige megaprojekter. Andre blokerer maskineri og byggepladser med deres kroppe i direkte og symbolske aktioner. Alt sammen for at kaste en (bogstavelig) skruenøgle i maskineriet.
Alle disse metoder i kampen mod Baltic Pipe øger chancen for at politikerne dropper projektet. Covid-19 har kun gjort det sværere: Juridiske procedurer tager længere tid end forventet, lokale politikere og nationale rådgivere har masser af undskyldninger for ikke at beskæftige sig med den eneste jordklode vi har, medierne snakker vacciner, og direkte aktioner løber tør for brændstof, når sociale forbindelser visner.
Covid-19 skal ikke stoppe os, men motivere os til at forandre det bestående. Rørledningen Baltic Pipe er bare et symptom på det samme dræbersamfund, der skabte denne her sygdom. Om vi stopper Baltic Pipe i 2021 ved vi ikke, men vi gør vores bedste. Om ikke andet kan I se frem til den fedeste Baltic Pipe Nej Tak støttefest, lige så snart det er sikkert og muligt.
Hvordan kan du være med?
SLÅ BALTIC PIPE AF TØNDEN 14. FEBRUAR – Deltag med din egen gruppe!
Eller få fat i nogen, der kender nogen. Baltic Pipe Nej Tak-KBH er ikke en lukket gruppe, men har af sikkerhedsmæssige hensyn ikke åbne platforme. Det bedste du kan gøre er at spørge rundt, eller vente til vi har åbne møder igen. Der er også en gruppe i Midtjylland centreret omkring Aarhus.
Der findes også en åben national mailliste og masser af åbne Facebook-sider knyttet til vores kampagne.
Tjek vores nye hjemmeside balticpipe.net for resourcer og mere information.
Modstanden behøver ikke at være organiseret. Al handling er velkommen, med eller uden formel tilknytning til Baltic Pipe Nej Tak.
