Konfront har oversat følgende artikel om Capitol Hill optøjerne i USA i anledning af Trumps afgang som præsident.
Af David Renton. . Oprindeligt udgivet på Roar Magazine. Oversat af Asbjørn Nielsen.
Protester og politi
Snarere end at forlade sig på staten og sociale medieplatforme for at udfordre Trump og hans støtter, må antifascister i stedet opbygge deres egne platforme og styrke.
Så det er sådan at et moderne oprør ser ud: hoben af mennesker der der vifter med deres mobiltelefoner, smadrede vinduer, støvler slynget op på Nancy Pelosis skrivebord. Blandt demonstranterne sniger sig dem med de mørkeste af fantasier- Strips i bæltet klar til at kidnappe deres liberale fjender. Fem mennesker mistede livet, og selvom det i sig selv er slemt nok, så ville tabene have været højere hvis hoben var lykkedes i at bryde ind før politikerne havde haft en chance for at undslippe.
Fra institutionernes synspunkt var det yderste højre en pinlig og ubelejlig størrelse. Trump har tabt valget. Biden vil erstatte ham. Alligevel handler politik om mere end hvem der sidder i det hvide hus: det handler også om sociale bevægelsers vækst og fald og værdierne der understøtter dem. Før onsdagens begivenheder, var Proud Boys og andre højreekstreme gruppers popularitet allerede i vækst. Noget som blev bekræftet af den store opbakning til deres handlinger ved Capitol hill bygningen. De vendte hjem med applausen fra millioner af højre-vælgere ringende i ørerne. En ud af fem stemmeberettigede støttede deres aktion, herunder 45% af republikanerne.
Nedfaldet fra onsdagens begivenheder vil give genlyd i måneder, måske år fremad. Til trods for deres afstandtagen, har centrum-venstre og centrum højrefløjen i amerikansk politik en delt respons i deres håndtering af krisen: De forlanger begge mere politi på gaden og fjernelsen af gerningsmændenes SoMe profiler. Men hverken den ene eller anden strategi er til gavn for majoriteten af amerikanere eller det amerikanske venstre.
Mere politi
Det ekstraordinære ved protesten er hvordan den formåede at opnå så meget med et relativt lille antal deltagere. Knap 15.000 mennesker besvarede Trumps opfordring til at mødes i Washinton D.C for at demonstrere mod valgresultatet. Menneskemængden var så lille at Trump og hans støtter genbrugte billeder og videoer fra mere velbesøgte anti-Trump protester, for at kunne fremstille den som den massebegivenhed de ønskede sig.
Dem som var gået på gaden mod Trump og mod den føderale regerings racisme, svarede igen med deres egne billeder, som vidste kolonner af militariseret politi der konfronterede Black Lives Matter, protester sidste sommer. Vi huskede statens sadisme når sorte folk marcherede, hvor selv vandflasker blev ødelagt. Vi så hvor få kroppe der var placeret til at hindre Trump’s march.
Noget, men kun noget af dette vil blive husket hos centrum-højre og centrum-venstre.Men det centrale budskab vil være ‘aldrig igen’ lad aldrig igen en hob samle sig, giv aldrig igen tilladelse til en demonstration, lad aldrig igen en march finde sted uden at have nationalgarden klar til at stoppe den. Hævnen for onsdagens demonstration vil blive følt i opråb om at øge politiets budget og i krav for voldelig undertrykkelse af protester og dets ofre vil ikke være de nye fascister.
Kammerater, fortæller mig at der må have været en hemmelig ordre givet af velplacerede Trump allierede, for at sikre på at hans manifestation fortsatte uden at blive stoppe. Men livet er sjældent så belejligt. Grunden til at politiet tager fascisternes parti er ideologi. Den amerikanske liberalisme både i sin demokratiske og ikke-trump republikanske form, accepterer Trumps påstand om at det yderste venstre er voldelige, hemmelighedsfulde og tilbøjelige til at ødelægge ejendom.
Politiet tager denne politike som et vink med en vognstang. De genkender en kernen i en ideologi som de deler med fascisterne: en tro på nationen og den private ejendomsrets ukrænkelighed. De ser antifascister som uromagere og udfordre til deres magtmonopol og ser aldrig højrefløjens gadebevægelser som Proud boys i det samme negative lys.
Mellem starten af 1994 og sidste sommer, udførte højreekstreme i USA, angreb der kostede 329 personer livet. I den samme periode, resulterede et enkelt angreb begået af en antifascist, i et dødsfald ( gerningsmanden selv ). Man skulle heraf kunne drage konklusionen af et så ensidigt drabstal. I så fald ville staten tage stærkere forholdsregler mod had. Men i amerikanske centristers tankegang, er Proud Boys og ligesindede ekstremistiske grupper, næsten usynlige, deres højrefløjspolitik uforklarlig. Både det yderste venstre og yderste højre kræver i deres optik øget repression fra statens side. Og hvis kniplerne falder hårdest på venstrefløjens rygge, er det så ikke en pris som er værd at betale?
Færre platforme
I to år har de sociale medie firmaer langsomt frataget det radikale højre deres platforme både i England og USA. I 2019 og 2020 blev Daily Shoah podcast fjernet fra iTunes, Twitter og Facebook. Det samme skete med Daily Stormer hjemmesiden. Tidligere Breitbart journalist Milo Yiannopoulos var tvunget til at relokere fra Twitter til Gab, hvortil han beklagede at “ I can’t post without being called a pedo [sic] kike infiltrator half a dozen times … I can’t make a career out of a handful of people like that. I can’t put food on the table this way.”
I England blev Britain First ( engang den næstmest populære politiske side på UK Facebook ) relegeret til den meget mindre verden på Telegram.
Sidste sommer, hvor millioner af mennesker gik på gaderne til støtte for Black Lives Matter, bandlyste Youtube den tidligere Ku Klux Klan leder David Duke, Alt-right lederen Richard Spencer og såkaldte “race idealist “ Stefan Molyneux. Reddit slettede mere end 2.000 subreddits inklusiv r/the Donald. To måneder senere med Steve bannon bandlyst fra Twitter.
Denne uge efter Donald Trump gentog sin ros til dem som havde marcheret for ham, fjernede Twitter endegyldigt hans konto, som ledte til højlydte protester fra højrefløjen og påstande om at den helligste værdi i det amerikanske samfund, The first amendment, blev krænket.
Men hvis trump i dag er en hadprædikant, var han det ikke mindre i oktober sidste år (2020) hvor han brugte twitter til at kræve hvad der blev det udenretslige drab på Michael Reinoehl. Han var ikke bedre sidste forår hvor han første gang begyndte at kalde folk til at gå på gaden og som blev til onsdagens forsamling. Han var ikke anderledes da han adskilte børn af immigranter fra deres forældre eller da han lovede at fængsle Hillary Clinton. Han var den samme i årevis og al den tid har hans tilstedeværelse været af uvurderlig værdi for Twitter.
Mellem at starte på twitter i 2009 og sommeren 2017, har Trump postet mere end 30.000 opslag og oprundet 36. Millioner følgere. Hver gang han postede noget rapporterede aviser eller tv stationer hans seneste klager, han tiltrak folk til Twitter for at læse ham. Fra ejerne af platformens perspektiv brugte han en utrolig mængde tid på at booste Twitters profil. I 2017 beregnede en finansiel analytiker James Cakmak, at hvis Trump forlod Twitter ville firmaets værdi falde med to milliarder. Mellem da og fredag da hans konto blev fjernet, blev antallet af følgere på hans profil næsten tredoblet.
Faren for venstrefløjen.
Censur på sociale medier er et mere vanskeligt politisk spørgsmål for venstrefløjen end spørgsmålet om mere politi på gaderne. Mens fjernelsen af højrefløjs sider gør livet vanskeligere for vores modstandere, har strategien med at de-platforme, flere negative konsekvenser for os på længere sigt.
Af og til har vi set marginaliserede individer med en begrænset offentlig platform, bruge det faktum at de blev bandlyst fra sociale medier, som en måde hvorpå de kunne påberåbe sig en moralsk ret til selvforsvar og opbygge sig et enormt publikum, større end de havde i forvejen.
Venstre og højrefløjen er aldrig blot fascister eller antifascister, men kombinerer mange andre sager. Når sociale medie firmaer fjerner højrefløjs profiler fra sociale medier, ser de mod venstre næste gang i søgen efter sider de kan straffe. For at bevise at de er hævet over politik. Sidste år, efter fjernelsen af Duke, Spencer, Molyneux og deres ligesindede, betød dette at man fjernede antifascistiske sider som It’s going down, CrimethInc, og Enough is Enough.
For fem eller ti år siden var det stadig almindeligt at møde venstreorienteret kritik af tech giganternes socialpolitik, og frem for alt måden med hvilken de bedrev skatteunddragelse. Den kritik bliver stadig ytret i en mere afdæmpet form, til trods for at er mere nødvendig end nogensinde. Sidste år alene, blev Facebooks Mark Zuckerberg verdens fjerderigeste person da hans formue passerede 100 milliarder dollars.
I det sidste årti er den tid som en gennemsnitlig amerikaner bruger online, øget fra mindre end to til over syv timer om dagen. Denne vækst i magt og indflydelse som det giver tech giganterne, reflekterer i det faktum at de top fem rigeste firmaer i USA med markedskapitalisering, – Microsoft, Apple, Amazon, Google og Facebook, alle er en del af det digitale industri kompleks.
David Renton er advokat, historiker og forfatter til Fascism: History and Theory (Pluto Press)
