Leila Khaled fylder 75

Den kendte palæstinensiske aktivist Leila Khaled fylder 75. Hun blev født den 9. april 1944 i Haifa, der lå i den engelske koloni Palæstina, og som få år efter blev koloniseret af zionister.


5 år senere startede den zionistiske besættelse af Palæstina, hvor det gennem massakrer lykkedes at fordrive 1/3 af den palæstinensiske befolkning bla. fra området omkring Haifa, og Leil Khaled måtte sammen med sin familie flygte til Libanon.

[faktaboks id=”3213″]Leila Khaled blev kendt med et slag over hele verden, da hun deltog i en flykapring organiseret af en ny organisation PFLP, dannet i kølvandet på endnu et nederlag for den palæstinensiske bevægelse, 6-dageskrigen eller junikrigen i 1967. PFLP voksede ud af en pan-arabisk bevægelse Arab Nationalist Movement, som fik aflæggere i mange arabiske lande og stor betydning, og som Leila Khaled tilsluttede sig som 15 årig.

PFLP ønskede at gøre verden opmærksom på palæstinensernes situation under den zionistiske besættelse i en tid, hvor meget få mennesker var bevidste om, hvad der egentlig skete i Palæstina.

PFLP gennemførte en række flykapringer, hvor Leila Khaled deltog i den første i 1969 mod et TWA fly og senere i den mest berømte aktion, med 4 flykapringer, der blev sat ned på en nedlagt britisk militærbase i Jordan. Lige netop det El Al fly, Leila Khaled kaprede, mislykkedes og hendes medkaprer den nicaraguanske Patrick Argüello dræbt, mens hun blev fængslet i England. Hun blev senere udvekslet med gidsler, som PFLP tog i forbindelse med kapringerne og løsladt.

Ingen af disse flykapringer kostede uskyldige civile menneskeliv, bortset fra enkelte af flykaprerne selv.

Siden har Leila Khaled været talsperson for PFLP og medlem af The Palestinian National Council, og repræsenteret den palæstinensiske sag overalt, hvor hun har kunnet få adgang – Hun blivet stadig afvist nogen steder på grund af sin fortid, og fordi PFLP stadig er på en række vestlige terrorlister.

Socialistisk Bibliotek har samlet en større emneliste om PFLP med link til mange dokumenter og artikler på dansk og engelsk. Der er særlige afsnit om flykapringer og et par af de mest fremtrædende personligheder i Organisationen, heriblandt fødselaren Leila Khaled. Se afsnittet om Leila Khaled og hele emnelisten PFLP – “Mod imperialisme, zionisme og arabiske reaktionære”