Mens sundhedskrisen har sat hverdagen i stå for mange, kan vi som aktivister, bruge den tid til at læse bøger, som kan gøre os klogere på os selv og den verden vi lever i. Vi har derfor spurgt nogle aktivister, hvilke bøger de har læst under nedlukningen.
Corona-pandemien har givet os mere tid. Det er mange ting man kan fordrive den med, man kunne for eksempel få læst en bog. Den frigjorte tid, kan bruges som et oprør mod kapitalismens kapring af vores liv og udbytning af vores arbejdskraft. Vi har snakket med tre aktivister og hørt, hvad de har læst under nedlukningen.
Autofiktion om betonarbejdere
Hvad har du læst?
Under karantænen har jeg fået læst en lille paperback ved navn ”Beton” historier fra skurvognen af Jakob Mathiassen. Det er en samling af episodiske arbejdslivsfortællinger, som Jakob Mathiassen har oplevet i arbejdet som betonarbejder på københavnske byggepladser.
Mathiassen, som har rødder på den yderste venstrefløj og som faglig aktiv, gør det nemt at identificere sig med, hvis man selv er den ”eneste” fløjser på sin arbejdsplads. Beton kredser om episoder med interne konflikter med sjakket, hvor den indbyrdes konkurrence slår hul på den faglige solidaritet. Der er også rammende beskrivelser hvordan arbejdslivet hurtigt gør en ung beton’er voksen. Og den tomhed som der føles, ved ikke at blive anerkendt for sit arbejde, selvom det meste af byggeriet i København er støbt af beton.
Hvorfor skal du læse Beton?
Historierne om fremmedgørelsen for sit arbejde, nedslidningen og kampen for en bedre verden, er fantastisk. Bogen viser sig som en rammende fortælling om klassesamfundet i dag.
SCI-FI
Hvad har du læst?
Jeg har læst Ursula Le Guins ”The Disposssseded” Siden bogen udkom i 1974 har Le Guins bog delt vandene. For mange ses den som et naivt forsøg på at blande politik med science fiction, og for andre er den et fyrtårn netop i dens fusion af politisk filosofi og fiktionens magi. Bogen er en del af den såkaldte ‘Haimish cyklus’ i hvilken en række verdener i en fjern fremtid er beboet af mennesker, og hvor jorden blot er en i en gruppe af planeter koloniseret af de oprindelige mennesker fra Haimish.
En af disse kloder er Urras og dens måne Anarres. I kølvandet på en opstand har oprørerne på Urras taget mod tilbuddet om at bosætte sig på den golde men beboelige måne. Her har de har opbygget et samfund på anarkistiske principper, uden kapital, stat eller en centralisering af magt.
I bogens begyndelse ser vi videnskabsmanden Shevek, der som den første i flere årtier, begiver sig mod Urras i et rumskib for at præsentere sin forskning omkring en generel tidsmæssig teori.
Skiftende med dette følger vi videnskabsmanden Shevek sideløbende med hans opvækst og liv på Anarres frem mod hans rejse. Dette dualistiske fortællerperspektiv tillader os at iagttage og sammenligne både de anarkistiske men hårde liv på Anarres, og det industrialiserede men stærkt klasseopdelte samfund på Urras, hvor Shevek behandles som en rockstjerne og konfronteres med bagsiden af begge verdener.
Hvorfor skal du læse the Dispossessed?
Bogen er ikke alene et litterært mesterværk der formår at suge læseren ind side for side. Den er ligeledes en indføring i en kritisk tilgang til anarkisme, kapitalisme og hvordan vi som mennesker agerer når vi udsættes for måder at leve på der adskiller sig fra det vi er vant til. Men frem for alt skal du læse bogen fordi den giver det vi mest har brug for i Coronatiderne ‘Håb’
Assata, An Autobiography af Assata Shakur
Hvad har du læst?
Jeg har læst Assata, An Autobiography. Assata skriver enormt ærligt og tilgængeligt, og på en måde så man er nødt til at stoppe op, tænke og trække vejret dybt for rigtig at lade det sætte sig hvad der skete med hende. Hun fortæller både om sit tidlige liv og oplevelser med det racistiske og kapitalistisk USA, om det at være revolutionær, om Black Panther Party og Black Liberation Army, foruden selvfølgelig om sin tilfangetagelse og den umenneskelige behandling hun fik da hun blandt andet blev anklaget og dømt for mord på en politibetjent.
Hvorfor skal du læse Assatas selvbiografi?
Man sidder tilbage med en større forståelse af hvordan racisme, kapitalisme, fængsels- og retssystemet hænger sammen, men også med fornyet håb og idealisme. Selv hvis man kender til Assatas historie og politik, er bogen anbefalelsesværdig, for hendes egne ord giver det hele en tyngde og dybde, der nok sjældent fås fra andre end hovedpersonen selv.
