I slut juli afholdtes nord for London aktionslejren Power Beyond Borders, hvor hundredvis uddannede sig om og tog handling imod fossil infrastruktur og racistisk migrationspolitik. I ugen op til og under aktionen ved Ellebæk fængsel, kan venstrefløjen (og især klimabevægelsen) drage nytte af vores britiske kammeraters tanker og erfaringer.
Af Birk Ole Persson
”No borders, no nations, no gas power stations!”
Sådan lød det i Londons gader, da det britiske aktionsnetværk Reclaim the Power i slutningen af juli afholdte aktionslejren Power Beyond Borders. Her mødtes mere end 500 mennesker for i fællesskab at uddanne sig om og tage handling imod ny fossil infrastruktur og den britiske regerings racistiske migrationspolitik.
Aktionslejren kulminerede i en række aktioner imod nye investeringer i britisk fossilgas, med gadeblokader og en effektiv nedlukning af konstruktionen af et nyt gasfyret kraftværk.
Men selvom netværket Reclaim the Power førhen har fokuseret sin aktivisme omkring udvindingen af fossile brændsler, gennem bl.a. kulmineprotester og anti-fracking aktioner, var det spørgsmålet om grænser og migrationspolitik, der var det bærende emne i lejrens program.
Et første skridt
Den britiske indvandringspolitik, kendt under navnet ’the hostile environment’, har til formål at skabe så ubehagelige forhold for migranter som overhovedet muligt. Dette indebærer bl.a. forringelser i retten til sygesikring og skærpede regler for boligudlejning til ’non-UK citizens’, samt massive antal tvungne deportationer.
Og for at kunne engagere sig i solidaritetsarbejdet med de mennesker, der er hårdest ramt af ’the hostile environment’, er det første skridt ifølge netværket at uddanne sig selv.
”Vi ved, at for at være effektive allierede, bliver vi nødt til at undervise os selv. Anti-undertrykkelse er ikke noget man kan klare på en weekend, det skal være en konstant proces af læring og refleksion, der spejler sig i alle aspekter af hvordan vi organiserer os,” skriver de på deres hjemmeside.
| Anti-undertrykkelse er ikke noget man kan klare på en weekend.
Og det er ingen tilfældighed, at et klimaaktionsnetværk giver sig i kast med solidaritetsarbejde med migranter og racialiserede grupper. En retfærdig håndtering af klimakrisen og dens konsekvenser indebærer en retfærdig behandling af de mennesker, der krydser grænserne. Der er ingen klimaretfærdighed uden retfærdighed for migranter, lyder analysen.
Men selvom den forståelse er almindelig hos dele af den udenomsparlamentariske venstrefløj, fører en betydelig del af klimabevægelsen stadig en enkeltsagspolitik, der søger udledningsstop og grøn omstilling, uden stillingtagen til andre nødvendige forandringer af samfundet. Et ”grønt status-quo”. Denne ”moderate” tilgang til klimaforandringerne giver kampen et nærmest apolitisk skin, der giver plads til mere konservative røster i bevægelsen
Derfor er det nødvendigt, at vi arbejder på at fremme en intersektionel analyse og en mere solidarisk organisering i klimabevægelsen, der trækker tråde på tværs af de forskellige afgreninger af social retfærdighed. Det er især vigtigt, fordi klimabevægelsen i årtier har været præget af hvid dominans. Den form for selvuddannelse om og bevidsthed omkring problematikkerne, er et første skridt i enhver kamp for social retfærdighed, for kun fra et informeret standpunkt kan vi handle effektivt og solidarisk.
At handle sammen
Tidligt om morgenen mandag d.29. juli rejste en række aktivister tre tripods (trebenede barrikader) foran et depot for busselskabet Hallmark og blokerede depotets eneste ind- og udgang. Hallmark har i årevis transporteret tilbageholdte migranter fra deportationsfængsler til charterfly ”hjemad”.
Brugen af tripods er en taktik udviklet i miljø- og klimabevægelsen, men har også været et effektivt værktøj i kampen mod deportationer. Som i 2017, da 15 aktivister (senere kendt som Stansted 15) blokerede et deportationsfly vha. tripods og lock-ons.
De to aktioner er praktiske eksempler på, hvordan den udveksling af erfaringer og taktikker, der sker i mødet mellem politiske bevægelser, styrker vores fælles kamp.
| Den udveksling af erfaringer og taktikker, der sker i mødet
| mellem politiske bevægelser, styrker vores fælles kamp.
Samme mandag som Hallmark blev blokeret, deltog 600 mennesker i en demonstration foran ’the Home Office’, en af de regeringsinstitutioner, der danner grundstenene for den racistiske migrationspolitik. Kampråb, taler og gadeteater; demonstrationen var en farverig, radikal og alligevel familievenlig protest imod den britiske regering og ’the hostile environment’.
Højdepunktet for demonstrationen var erklæringen af 17 krav til den britiske regering, der bl.a. indebar et øjeblikkeligt stop af deportationer per fly, retten til lønnet arbejde for asylansøgere og retten til fuld familiesammenføring. Hvis ikke den britiske regering vil indfri kravene, lovede demonstranterne modstand og direkte aktion fra d.26. oktober 2019.
Kravene er blevet sammenfattet koalitionen World Without Borders, der er en samling af organisationer på frontlinjerne af kampen imod ’the hostile environment’.
Ved at tage udgangspunkt i krav og ønsker, som den migrant-ledte koalition selv har defineret, gjaldt det til Power Beyond Borders om at løfte andres stemme, frem for at overdøve den.
I stedet for at tale henover hovedet på de berørte befolkninger og handle udenom de mennesker det handler om (som flere NGO’er har til vane at gøre), ligger solidariteten her i viljen til at lytte fremfor at tale.
Perspektiverne ovenfor er taget ud af en kontekst, der handler om migrationspolitik, men kan ret beset bruges i alle afgreninger af kampen for social retfærdighed.
Om end vores politiske arbejde handler om fossile brændsler, forsvaret af almene boligforeninger eller samtykkelovgivning, gælder det, at solidaritet ikke kun er en floskel eller et buzzword. Solidaritet må være en bevidst del af vores daglige aktivisme, være bundet praksis og ”spejle sig i alle aspekter af vores organisering”.
Lad os informere os selv og andre, styrke intersektionelle perspektiver, dele erfaringer på tværs af bevægelser, lytte til hinanden, og tage handling sammen.
I forbindelse med Power Beyond Borders, har Reclaim the Power samlet en liste over relevant litteratur, der berører emnerne racisme, migrationspolitik og solidarisk aktivisme.
Tjek listen HER
Læs mere om Power Beyond Borders HER
