Det antages at vedvarende energi og grøn teknologi faktisk er bæredygtigt. Mange mener, i god tro, at en overgang til vedvarende energi vil rette op på, eller i det mindste afbøde, den økologiske krise. At en overgang vil medføre en opretholdelse eller genindførelse af en miljømæssig integritet.
Men på hvilken måde kan vi se på al denne infrastruktur, alle solpanelerne, vindmøllerne, nye transformatorstationer og luftledninger og sige, at de er grønne? Hvordan kan vi se på al plastikken, kulstoffet, stålet og betonnet, kobbertrådene og de sjældne jordmetaller – og faktisk sige, at det er ‘grønt’?
Af Klokkeblomst
Vores sprog er plettet med ord, der er skabt og propageret af den fossile brændstofindustri og regeringer i årtier, og selv vores klimabevægelse udbreder ideen om et modsætningsforhold mellem fossile brændstoffer og vedvarende energi. Jeg skriver disse ord for at fortælle dig, dette modsætningsforhold ikke eksisterer: de er den samme ting.
Denne misforståelse om vedvarende energi kan du høre til alle klimademonstrationer eller protester. Hvis aktivisterne opnår at blive interviewet af en journalist, holder en af deres talspersoner sandsynligvis en velbegrundet brandtale om de miljømæssige uretfærdigheder i majoritetslande, men ender alligevel ofte med at udpege vedvarende energi som fremtidens løsning. Måske er det endda et centralt punkt for deres gruppes umiddelbare dagsorden.
Keep It In The Ground?
Generelt har grøn teknologi nogle grundlæggende ting til fælles med al anden industriel teknologi. Det vil sige alt fra solpaneler til vindmøller, fra energibesparende pærer til energieffektive vaskemaskiner og fra den amerikanske hærs miljøvenlige “Green Bullet” til hybridbiler. Hvad har de til fælles? I produktionen kræver alt dette metaller og i de fleste tilfælde også plastik.
Faktisk er metaller og plast bogstaveligt talt byggestenene i nutidens moderne industrielle civilisation, grøn eller ej.
Et grundlæggende udgangspunkt for min analyse, er at se på hvordan vi faktisk får disse materialer op af jorden. Industrielle metaller raffineres fra malm eller sten med anvendelige komponenter. Processen med at adskille malmen i dens anvendelige og ikke-anvendelige komponenter efterlader enorme mængder affald. Dette mineaffald indeholder ofte et eller flere af følgende:
Arsen – En særlig potent gift, der anvendes til fremstilling af insekticider, herbicider og militære kemiske våben.
Barit – Indeholder elementært barium, hvor alle opløselige salte er meget giftige.
Cadmium – Ekstremt giftig, selv i lave koncentrationer. Indånding af cadmiumbelastet støv fører hurtigt til luftvejs- og nyreproblemer, som kan være fatale.
Calcit – Hvis støv har vist sig at forårsage lungeskader.
Fluorit – Sammensat af calciumfluorid. 1984-udgaven af Clinical Toxicology of Commercial Products lister fluor som mere giftigt end bly og kun lidt mindre giftigt end arsen. Det er blevet brugt som et pesticid til mus, rotter og andre små skadedyr.
Bly – Berygtet giftigt som illustreret af den udbredte neurologiske skade blandt børn, der voksede op i boliger med lav indkomst med skrælende blymaling og ældede blyholdige vandrør.
Mangan – Knyttet til nedsat motorik og kognitive lidelser.
Radioaktive materialer – Formentlig er der ikke behov for en beskrivelse.
Svovl (og sulfidforbindelser) – Brintesulfid er giftigt. Selvom det var meget skarpt i første omgang, dæmper det lugtesansen hurtigt, så potentielle ofre kan være uvidende om dens tilstedeværelse, indtil døden eller andre symptomer opstår.
Zink – Den frie zinkion i opløsning er dødelig for planter og både hvirvelløse- og hvirvelfisk.
Selv i de mest stramt regulerede miner lækker disse skadelige stoffer ud i det omgivende miljø. Det våde mineaffald, det såkaldte wet tailings, opbevares i damme, som er tilbøjelige til lække. Det kan have katastrofale miljømæssige konsekvenser.
Små vandløb, store floder, underjordiske vandkilder, dyr og de mennesker, der er afhængige af alle disse ting, lider løbende under minerelaterede katastrofer. Når dette giftige affald ikke opbevares i damme, efterlades de undertiden i tør støvform, strøget rundt om mineområder, hvor de simpelthen bare blæser rundt i vinden. En meget ufuldstændig liste over større og dokumenterede hændelser kan findes her: http://www.wise-uranium.org/mdaf.html
Efter denne proces står vi med et brugbart materiale, såsom kobber eller neodymium, som er vigtigt for vindmøller. For at dække energibehovet i verdensøkonomien i 2050 skal ekstraktion af neodymium stige med mindst 35%, sølv med op til 105%, og indium med 920%. Kobberproduktionen skal mere end fordobles. Alle disse materialer er kritiske i solceller. Vi har brug for 40 millioner ton lithium, hvilket vil betyde en stigning på 2700% i forhold til de nuværende udvindingsniveauer – og disse tal beskriver kun elproduktion og -lagring.
”Minedrift er blevet en af de største drivkræfter for skovrydning, økosystemets sammenbrud og tab af biodiversitet i hele verden. Økologer anslår, at vi overstiger bæredygtige niveauer med 82 procent, selv med nuværende satser for global materialeanvendelse. ” – Jason Hickels (link nedenfor)
Lad os tale om vindmøller – hvad sker der, når de skal rejses? Først bliver alle træerne i området skåret ned og dyrelivet fordrevet og dernæst vil det kræve, at der nedgraves enten underjordiske elledninger eller luftledninger. Fundamentet for vindmøllen kræver at der graves 12 – 17 meter dybt i en ca. 20 meters radius, der derefter fyldes med i gennemsnit 150 tons stål og endnu mere beton. Tårnet består normalt af 500 ton stål, sjældne jordmineraler og 7 tons kobber. Og alt dette for at producere en maskine med en gennemsnitlig levetid på 25 år.
Er det vores fremtid? Hvis fremtiden er det?
Hvad formålet med den enorme infrastruktur vi har? Hvad er alle disse store industrielle processer, alle disse computernetværk, alle landbrugsmaskiner og metropoler til for?
Ligesom fossilgas terminaler, sætter man f.eks. vindmøller blandt oprindelige folks områder og sender energien til statens magtcentre og til eksport. Problemet er ikke fossile brændstoffer eller vedvarende energisystemer i sig selv, men hele vores industrielle teknoafhængighed og ekstraktive, neokoloniale verdensorden. Den samme aggressive ressourceerobring, begået af olie-, gas- og kulindustrien i går, sker nu i navnet på den grønne omstilling! Nogle af de konsekvenser vi ser er land grabbing og bestikkelse og mord på oprindelige folk, f.eks. i Mexico.
Denne systematiske udnyttelse er udbredt og varieret, og sporet løber gennem alle industrisektorer inklusiv militæret. I Irak bliver amerikanske militærbaner drevet af lokal solenergi, i Mexico er det vindenergi. Politistationer i Californien, opgraderer deres bygninger med solpaneler, og hangarskibe kører på biobrændstof.
Det ville være forkert at se disse fænomener som ærgerlige enetilfælde. Det globale handelssystem, som vi kender det, er normalt utroligt velorkestreret. Det bliver lettere hver dag at forestille sig en fremtid hvor lyse og rene high-tech fabrikker producerer nye, mere effektive biler mellem skjulte arbejdslejre i fjerntliggende steder, som bliver leveret direkte til vores hoveddør, mens racistisk politi og militær bevogter vores hyggelige kolonihaver og stærke energisystemer bag grænsesystemer drevet af big data —- eller er det allerede nutiden? Jeg er faktisk blevet usikker og det er ikke stedet at tale om lige nu, men hvis du har tid, kan du måske undersøge VW-fabrikker i Ostkina og Palantir-datasystemer.
Hvad jeg sigter mod at sige er, at nogle mennesker allerede lever i en dystopisk verden. Og vi bør ikke være bange for at tie, hvis nogen spørger: “Hvad foreslår du, at vi gør i stedet?”
Jeg tror, det er fuldstændigt acceptabelt, ikke at have et svar, for først og fremmest har vi brug for de rigtige spørgsmål. Hvad jeg vil have dig til at spørge dig selv om er:
Hvis der findes vedvarende energi, hvad vedvarer det faktisk?
Jeg tænker, at højst sandsynligt vil det forny denne samfundsorden: det vil forlænge de destruktive magtforhold, som vi kan spore århundreder tilbage. Er det virkelig det, vi vil vedvare? Måske er vi nødt til at acceptere industriens fiasko, og leve med usikkerheden om livet på den anden side af fabrikken.
Hvis vedvarende energisystemer er fremtiden for vores samfund, så vil jeg meget hellere vælge ingen fremtid i dette samfund overhovedet.
Ydeligere læsning:
End the “Green” Delusions: Industrial-scale Renewable Energy is Fossil Fuel+ – Dunlap
https://www.versobooks.com/blogs/3797-end-the-green-delusions-industrial-scale-renewable-energy-is-fossil-fuel
Palantir Provides the Engine for Donald Trump’s Deportation Machine – Woodman
https://theintercept.com/2017/03/02/palantir-provides-the-engine-for-donald-trumps-deportation-machine/
Kronologi over større dæmningsfejl
http://www.wise-uranium.org/mdaf.html
Wind park in Mexico: French firm disregards indigenous rights
https://www.ecchr.eu/en/case/wind-park-in-mexico-french-firm-disregards-indigenous-rights/
Violent Technologies of Extraction – Dunlap and Jakobsen
https://www.researchgate.net/publication/336591369_The_Violent_Technologies_of_Extraction_Political_Ecology_Critical_Agrarian_Studies_and_the_Capitalist_Worldeater
The False Promise of Green Technology – Anonymous
https://theanarchistlibrary.org/library/anonymous-the-false-promise-of-green-technology
The Limits of Clean Energy – Jason Hickels
https://foreignpolicy.com/2019/09/06/the-path-to-clean-energy-will-be-very-dirty-climate-change-renewables/
This is What Energy Transition Looks Like: L’Amassada Eviction One Year Later – Alexander Dunlap
https://www.versobooks.com/blogs/4869-this-is-what-energy-transition-looks-like-l-amassada-eviction-one-year-later
Schwarzenegger talks Army green energy in Kuwait
https://www.army.mil/article/167274/schwarzenegger_talks_army_green_energy_in_kuwait
