Internationalt Forum søger økonomisekretær

—–
Af Internationalt Forum

Vi søger en person med engagement i solidaritetsarbejde og international politik, som kan varetage den daglige administration i samarbejde med aktivister. Arbejdet vil indbefatte at fortsætte arbejdet med at drive IF som en aktivistisk styret organisation.


Internationalt Forum er en antiimperialistisk solidaritetsorganisation. Vi arbejder for en verden hvor klodens rigdomme er ligeligt fordelt, og hvor retten til forskellighed og selvstændighed står i centrum. Vi samarbejder med og støtter folkelige bevægelser verden over og laver oplysnings- og kampagnearbejde i Danmark. Vores solidaritetsarbejde har i øjeblikket fokus på Latinamerika, Mellemøsten og Sydøstasien. Internationalt Forum styrker og udvikler lokal solidaritetsaktivisme omkring IFs lokal- og emnegrupper.

Økonomisekretærens opgaver er at:

• Drive Solidaritetsbutikken i samarbejde med IFs butiksgruppe
• Varetage den daglige bogføring
• Lave regnskaber og holde overblik over økonomien
• Deltage og afrapportere til IFs styrelses- og landsmøder
• Administrere IFs medlemskartotek

Det er vigtigt at du:

• Kan spejle dig i IFs politiske grundlag
• Kan understøtte et aktivistisk miljø
• Trives med administrative opgaver
• Kan arbejde på grundlag af kollektive beslutninger i en politisk styret organisation
• Er god til at tage imod nye medlemmer

Det er en fordel, men ikke et krav hvis du også:

• Har erfaringer med praktisk politisk aktivisme internationalt
• Har erfaring med bogføring og regnskab. I fald du ikke har erfaring, vil du blive tilbudt et kursus i bogføring

Stillingen er på gennemsnitligt 10 timer pr. uge, og der forventes at man tager én butiksvagt om ugen mellem kl. 14 til 17, efter aftale med butiksgruppen. Desuden kan der forekomme aften- og weekendarbejde. IF har overenskomst med 3F København. Timelønnen er pt. 178,89kr., samt tillæg for forskudt arbejdstid og pension. Ansættelsen er på max. 4 år.

Ansøgning sendes til info@internationaltforum.dk senest onsdag den 15. juli 2020 kl. 18. Ansøgere vil blive indkaldt til samtale d. 20. juli. Tiltrædelse 27. juli eller hurtigst derefter.
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt Asbjørn på tlf. 23486837 eller skriv en mail til info@internationaltforum.dk.