Den 9. oktober 2019 blev områder i det nordlige Syrien, hvor der hovedsageligt bor kurdere og armenere, udsat for invasion af det tyrkiske militær. Regionen, som ellers har været det mest stabile område i Syrien, blev over natten udsat for en humanitær katastrofe ud af proportioner. Amnesty International har anklaget Tyrkiet for brug af kemiske våben. I perioden mellem 9-18. oktober mistede 62 mennesker livet, 177 blev såret og hundredetusinder blev fordrevet fra deres hjem. Kampene fortsætter og disse tal er kun gået i den gale retning*.
Kurdish Red Crescent (Heyva Sor a Kurd), en international humanitær organisation som foretager den primære nødhjælp i regionen, har anmodet omverdenen om humanitær bistand. I Danmark har Den Demokratiske Kurdiske Folkeforsamling netop startet en landsdækkende indsamling til støtte for ofrene. Kampagnen hedder “fordrevet, ej forglemt”. Det indsamlede beløb vil ubeskåret blive overført til de lokale myndigheder gennem Heyva Sors internationale afdelinger.
“Solidaritet handler om at styrke de lokale myndigheder i at hele deres egne sår. Selvstyret dernede har velfungerende virkemidler, som til trods for den tyrkiske og syriske ambargo, er ganske dygtig til at udbedre skaderne. For os handler det først og fremmest støtte den humanitære indsats. Situationen er katastrofale og fylder desværre meget lidt i medierne i lyset af det storpolitiske. Dernæst handler det om at sende et signal om, at dansker også står sammen med dem i at komme de nødlidte til undsætning“, udtaler Firaz Ciwanser, medformand for Kurdisk Folkeforsamling
Indsamlingen er godkendt ved Indsamlingsnævnet og målsætter sig som minimum at køre året ud. Det foregår på platformen FIREFUND, kendt for sin aktivistiske kampagner. Derudover er aktivister organiseret omkring Rojava Alliancen aktivt med i kampagnen. Der er i skrivende stund indsamlet over 60.000 kr.
På FIREFUND kan man læse mere om indsamlingen, følge med i donationen og endeligt selve bidrage ved MobilePay.