Dimitris Chatzivasiliadis
Dimitris Chatzivasiliadis er en revolutionær anarkist og tidligere medlem af den nu ikke længere aktive urbane guerilla organisation Revolutionært Selvforsvar som i årene fra 2014-2017 udførte en række væbnede angreb mod det internationale statslige og kapitalistiske magtmaskineri. Chatzivasiliadis har levet under jorden som fredløst siden 2019 hvor han kom til skade under eksproprieringen af en gamblingbutik i Athen, Grækenland. Som fredløs blev Dimitris Chatzivasiliadis idømt 16 års fængsel under en retssag som han ikke deltog i. Vangelis Stathopoulos, tidligere politiske fange og en principiel anarkistiske fighter, blev idømt 19 års fængsel efter at han blev falsk anklaget og dømt for at have deltaget i organisationen Revolutionært Selvforsvar fordi han havde ydet førstehjælp og solidaritet til kammerat Chatzivasiliadis efter hans tilskadekomst under eksproprieringen. Et andet individ, uden forbindelsen til den græske anarkistiske bevægelse, Dionysis Bakkas, blev idømt 10 års fængsel efter at han havde hjulpet en ven med at opbevare nogle af hans ting som uden hans bevidsthed derom vidste sig at være våben og redskaber tilhørende organisationen Revolutionært Selvforsvar.
Under endnu en ekspropriation, denne gang af en bank nær Thessaloniki, blev Dimitris Chatzivasiliadis anholdt d. 9 august 2021. Denne tekst er en dansk oversættelse af hans første kommunikation fra fængslet siden hans anholdelse:
Informativ meddelelse
Siden 2019, efter jeg blev såret under eksproprieringen af en af statens lokale ”gambling”-butikker (red; svarende til Danske Spil) i Holargos (Athen), har jeg været på flugt fra statens forebyggende og undertrykkende kontrolmekanismer. En konsekvens af min tilskadekomst var opdagelsen af et sæt ulovlige modstandsværktøjer og afsløringen af mit forhold til guerillaorganisationen Revolutionær Selvfor (red; på græsk: Οργάνωση Επαναστατική Αυτοάμυνα)
Som fredløs offentliggjorde jeg mit politiske ansvar for intentionen om at rekonstruerer guerillakampen med udgangspunkt i erfaringen fra organisationen Revolutionært Selvforsvar.
For at omvende den politiske isolation af den der flygter fra afpresnings konventionerne, – en isolation som staten sørger, og som tjener staten (uanset hvor den må komme fra) – deltog jeg fuldt i bevægelsens offentlige dialog med en analyse af udviklingen af den revolutionære klassekamp.
Min periode i eksil var et overgangsforsøg på at repositionere mig i det globale socio-politiske rum med henblik på at flygte fremad. I første omgang lykkedes det mig ikke at bryde isolationen. Jeg forblev isoleret til dels grundet den græske bevægelses kollektive blindgyde.
Mandag d. 9 august forsøgte jeg at ekspropriere en bank i Pefka, Thessaloniki. Da jeg forlod området, først på en motorcykel og derefter i en bil, blev jeg immobiliseret og tilfangetaget af Statens uniformerede lejesoldater der havde mobiliseret sig for at lokalisere og fange gerningsmanden for røveriet.
Min anholdelse har ingen forbindelse overhovedet til den forhenværende undersøgelse special counter-guerilla mekanismerne, og mere generelt, af politiet og digital overvågning. Indtil det øjeblik jeg afslørede mit navn, havde de ingen anelse om, hvem de havde anholdt. Først jeg blev holdt på politiets hovedkvarter i Thessaloniki, arresthuset/skraldespanden, sammen med de andre sociale fanger.
Jeg er nu i den underjordiske fløj af kvindefængslet i Korydallos, som blev bygget for 2 årtier siden, specielt til de politiske fanger i undertrykkelsesoperationerne mod organisationen ’Den 17. November’ og ’Det Revolutionære Folks Kamp’ (ELA), og hvorfra de tilfangetagede guerillaer fra organisationen ’Revolutionær Kamp’ og andre politiske fanger har passeret før den første retssag. De politiske fanger Ntinos Yiantzoglou, Christodoulos Xiros og Savvas Xiros er i øjeblikket i samme fløj. I øjeblikket afsoner jeg straffen på 16 år som jeg blev annonceret på afstand sidste April af retten som prøvede sagen omkring eksproprieringen i Cholargos og organisationen Revolutionært Selvforsvar.
Den nye sagsfil vedfører indtil videre udelukkende ekspropriationen af banken, og med undtagelse af et punkt, som kan være af tvivlsom betydning (anklagen vedrørende ”brug af våben”), tilskriver den nye sag mig anklager som, i overensstemmelse med den borgerlige klasses ideologiske retfærdighedskoder, svarer til de handlinger som jeg har taget ansvar for (eksproprieringen af en bank, fremvisningen af et våben, den midlertidige og potentielt kompenserede ekspropriation af to private køretøjer som nødvendige midler for bankekspropriationen, benægtelsen af at lade mig affotografere under forhørringen som et afslag på at give samtykke til at massemediernes dusørjægeres vilde vesten lignende forfølgelsesregime.
Selvom hverken de taktiske nederlag, der bærer deres alvorlige personlige konsekvenser, eller den kollektive og personlige baggrund kan skjules, og selvom jeg mente, at en offentlig retssag for denne bankekspropriation ville være af ringe betydning som politisk slagmark, anerkender jeg ikke loven for andet end hvad den er historisk: en regel om underordning til det idealiserede klasseoverherredømme.
Til politisk forsvar for hver af mine handlinger og dem alle som helhed, i klasse og kulturelle termer, kan kammerater henvise til de hundredvis af sider, jeg har skrevet i det sidste halvandet år. Jeg håber snart at kunne offentliggøre en politisk redegørelse for den seneste udvikling.
Med det proletariske oprør i mit hjerte, anarki i mit sind, libertariansk kommunisme i praksis og den universelle socialistiske selvretning i programmet, bekræfter jeg min tilstedeværelse, hvor som helst en ny fri verden undfanges.
Dimitris Chatzivasiliadis
August 2021
