En underbelyst social bekymring

‘Crip Camp: A Disability Revolution’ er en amerikansk dokumentarfilm fra 2020, instrueret af James LeBrecht og Nicole Newnham. Camp Jened, en sommerlejr for unge med Handicap* foregik i 1971 ikke langt fra Woodstock festivalen og var sammensat af musik, vildskab, tobak, ung kærlighed og personlige og politiske refleksioner. Sommerlejren udgjorde et sjældent frirum fra samfundets barrierer og stigmatisering. Et mangfoldigt fællesskab og en delt oplevelse af marginalisering, isolation og sygdommeliggørelse skabte et gunstigt fundament for at udvikle politisk agens. Camp Jened blev begyndelsen på en Handicappolitisk bevægelse som har kæmpet for tilgængelighed og mod diskrimination på baggrund af Handicap.

 


 

[faktaboks id=”7081″]

I dag forbedres samfundets forståelse af Handicap, og flere institutioner anerkender ‘Handicap’ som noget der opstår, når en persons funktionelle behov ikke imødekommes af det fysiske og sociale miljø. Hans Bruun Dablesten (Ligehandlingsafdeligen ved Institut for Menneskerettigheder) beskriver dog, at et Handicap fortsat er ‘en billet til et andenrangsmedlemsskab af Danmark’. Det er statistisk opgjort, at mennesker med Handicap i det danske samfund fortsat har utallige barrierer i forhold til uddannelse, beskæftigelse og sundhed (Institut for menneskerettigheder). Dette er til trods for, at handicapkonventionens grundprincipper blandt andet indebærer at skabe lige muligheder, tilgængelighed samt deltagelse og inklusion i samfundslivet for mennesker med Handicap.

Mens de fleste kan være enige om, at racisme, sexisme og homofobi er legitime sociale bekymringer, ved mange ikke, at ‘ableisme’ er et omfattende undertrykkelsessystem der forsat producerer barrierer for mennesker med Handicap og forhindrer mennesker med Handicap i at blive accepteret som fuldt gyldige og ligeværdige medlemmer af samfundet. Jennifer Aswegen og Michael Shevlin beskriver, i tidsskriftet Policy Futures in Education i 2019, ableisme som et system der er synligt i vores idealer om den ‘normale krop’ og som et system der producerer og reproducerer fysiske barrierer såvel som fordomsfuldhed og stigmatisering af mennesker med Handicap. Ableisme kan således sammenlignes med andre former for strukturel undertrykkelse. Ableisme kan fx vise sig som utilgængelighed i klasserum på uddannelserne eller i offentlige rum, hvilket rent fysisk ekskluderer mennesker med Handicap, eller som en social bias, hvor man tænker stereotypt og fordomsfuldt om mennesker med Handicap.

Crip Camp’ er i mit perspektiv en af de mest inspirerende film om Handicap, fordi den udgør et vigtigt alternativ til ‘Handicap-film’, der fokuserer på fortællingen om handicap som en biologisk dysfunktion, der i sig selv skaber barrierer for mennesker med Handicap. Dette fremmer en handicapforståelse, hvor handicappet i sig selv er noget man bør bekæmpe, hvilket er kilde til internaliseret så vel som samfundsmæssig ableisme. ‘Crip Camp’ handler i stedet om, at overkomme barrierer forårsaget af et samfund, der er tilbageholdende med at rumme kropslige forskelle. Fortællingen er centreret omkring at lokalisere, forstå og bekæmpe strukturel ableisme og fremme en stolt Handicapkultur. Jeg håber, at denne dokumentarfilm, vil gøre ableisme til en mere udbredt social bekymring, og sætte Handicap på den politiske dagsorden i Danmark.

*1 “Stort H” i Handicap referer til en forståelse af Handicap som en værdsat del af menneskelig mangfoldighed. “Lille h” i handicap referer til en forståelse af handicap som en medicinsk diagnose.