Efter måneders forberedelse, har en delegation fra Zapatisterne, sat sejl fra Mexico med kurs mod Europa. Den “omvendte” erobring er for alvor begyndt.
Oprindeligt publiceret på fransk af Lundimatin. Af Jerome Baschet Oversat til Engelsk af Bastian Still og publiceret på Roarmagazine. Oversat til Dansk af Asbjørn Nielsen for Konfront.
Det var en oprigtig overraskelse da Zapatisterne publicerede deres communiqué “ Et bjerg på det åbne hav” den 5. Oktober 2020, hvori de anoncerede at EZLN (Ejército Zapatista de Liberación Nacional) ville drage på en turné over fem kontinenter, begyndende i Europa. Selvom Zapatisterne ikke har skyet væk fra at organisere større initiativer i Chiapas og rundt om i Mexico – f.eks Marchen for Jordens farve, bare for 20 år siden, – så er det basalt set første gang siden 1994 at de lader deres grænser og hjemland bag sig.
Den 1. Januar 2020 publicerede de ‘Deklaration for livet’ medunderskrevet af hundreder af individer, kollektiver og organisationer, hvori de skitserede målene med den forestående rejse: at bidrage med kræfter til antikapitalistiske kampe – som er udelelige fra kampene for livet – at samles fuldt bevidste om deres forskelligheder og uforstyrret af de homogene og hegemoniske kræfter de havde mod sig.
I de sidste seks måneder er vidtrækkende organisering gået forud for deres besøg. Både på europæisk plan, såvel som i de individuelle lande eller “geografier” ifølge zapatisternes ordforråd. For eksempel er en frankofil koordinerende samling blevet etableret, som inkluderer otte regionale føderationer af kollektiver og lokale initiativer.
I mellemtiden har EZLN bekræftet at en stor delegation bestående af mere end hundrede medlemmer, heraf tre fjerdedele kvinder, gjorde sig klar. Delegationen siges også at blive fulgt af flere medlemmer af den Nationale kongres for oprindelige folk, og dennes regeringsråd som forener oprindelige folks kampe på tværs af Mexico. Såvel som et kontingent af folkets front til forsvar for land og vand for Puebla, Morelos og Tlaxcal befolkningen, som alle kæmper imod installationen af et kæmpe kraftværk der truer med at omdirigere vand ressourcer som er uundværlige for bønder i regionen.
Rejsen for livet – Det europæiske kapitel
Den 10. April, på årsdagen for mordet på Emiliano Zapata, annoncerede zapatisterne afrejsen for den første gruppe af delegationen, som ville tage rejsen over havet. Vi havde forventet af se dem forlade Caracolen Morelia denne dag, hvor medlemmerne havde forberedt sig i månedsvis. Et formelt ritual blev udført til lejligheden, med traditionel musik, røgelse og renselses handlinger omkring ( Limpia ) en model af et skibs bow..
Men gruppen satte ikke ud på sin færd med det samme: først gik de i 15 dages karantæne for at sikre at ingen forlod det Zapatistiske territorie, bærende på nogen virus eller anden infektion oprørets virus. Denne beslutning ligger i tråd med EZLN’s resolution om at tage alle sanitære forholdsregler for at undgå spredningen af COVID-19 iblandt dem selv og og udenfor deres territorie. Dette havde ført til udstedelsen af en rød alarm og lukning af adgang til alle zapatisternes caracoles siden 15. Marts 2020.
Den maritime delegation blev døbt “Eskadron 421” grundet sammensætningen i form af fire kvinder, to mænd og en transkønnet person (“unoa otroa” i det zapatistiske leksikon ) som individuelt blev introduceret i et comunique af Subcomandante Galeano.
Efter endnu en afskedsfest søndag den 25. April. Fulgt at udstillingen af talrige malerier, skulpturer og taler fra rådet for god regeringsførelse og et kommunalt bal, tog delegationen næste dag afsted fra Morelia. Derfra nåede de den Mexicanske havn ved Isla Mujeres, hvor et skib ved navn “La Montana” ventede dem, og satte sejl mod krydsningen at atlanten den 2. Maj. Escadron 421 er nu underlagt havets luner og det kyndige mandskab ombord. De får formentlig den europæiske kyst i sigte ved Port Vigo i Spanien i anden halvdel af juni.
Samtidig blev mindre fejringer organiseret til lyden af mange slags trommer og opfordringer til at følge delegationen på vej. Mange forlod deres landsbyer i Lacandon Junglen, nogle i kanoer tæt ved grænsen til Guatemala- De er dele af forskellige grupper af den zapatistiske delegation, som vil nå det gamle kontinent via luftvejen fra begyndelsen af juli og fremad.
Sådan begynder måneders intensiv aktivitet, møder og udvekslinger over hele Europa for Zapatisterne. Indtil videre har de modtaget og accepteret invitationer fra et stort antal “geografier” Østrig, Baskerlandet, Belgien, Bulgarien, Catalonien, Croatien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Luxemburg, Norge, Holland, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Sardinen, Serbien, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tyrkiet og Ukraine.
Hundreder af møder og aktiviteter er blevet foreslået Zapatisterne, og bliver lige nu koordineret. Disse begivenheder vil blive offentliggjort af de organiserende kollektiver når tiden er inde. Dette vil muligvis omfatte større forsamlinger og taler, alt sammen omkring igangværende kampe: fra Gilets Jaunes ( De gule veste ) til ZAD’s i Frankrig, og andre modstandsgrupper som bekæmper mega projekter; feministiske kollektiver, støtte for migranter, grupper der kæmper mod politi vold, såvel som bevægelser der sigter mod at gøre op med koloniale former for dominans; gensidige hjælp netværk baseret i byerne og på landet, såvel som dem involveret i at opbygge alternative boformer,; for ikke at forglemme den kritiske mobilisering mod den blodige tragedie som er vores sårede planet. Listen – her ukomplet – er lang og blot en lille del af den stjernehimmel af oprør mod kapitalistisk brutalitet og kampe for andre, mere appellerende verdener.
Frem for alt, har zapatisterne forklaret at de kommer for at udveksle – det vil sige, at tale og endnu mere, at lytte til – alle dem som har inviteret dem “ til at tale om vores fælles historier, vores lidelser, vores vrede, vores succeser og vores fejlslag.” Særligt I græsrodsmøder er der nok tid til at lære hinanden at kende og lære af hinanden.
Zapatisterne har længe argumenteret for at vores kampe ikke bør være isoleret fra hinanden, og har understreget vigtigheden af at konstruere globale netværk af modstand og oprør. Der er ikke brug for at opremse alle de internationale begivenheder zapatisterne har organiseret i Chiapas, startende med det første interkontinentale møde for menneskeheden og mod neoliberalismen ( også refereret til som “intergalaktisk”) til det kritiske tanke konfronteret med den kapitalistiske Hydra seminar i 20015. Men i August 2019, mens de annoncerede de nylige landevindinger i lokalt selvstyre med etableringen af fire nye autonome kommuner, og syv nye råd for god regeringsførelse, gjorde zapatisterne det klart at de ikke ville organisere flere større events. I stedet planlagde de at mødes med grupper, kollektiver og organiseringer der arbejder ( kæmper ) indenfor deres egne geografier”.
Der var dengang ikke snak om at turnere på fem kontinenter, men det kunne være – iblandt mange andre grunde, til at drage ud på sådan en færd – en måde at påbegynde netop denne process. Hvis en sådan tilgang resonerer med det bredt følte behov for at væve stærkere bånd mellem eksisterende kampe, kræver dette ikke kun en udveksling for at identificere de ting der er til fælles, og forskellige , men også et fysisk møde, der kan smede denne gensidige forbindelse.
Zapatisterne kalder denne rejse “ Rejsen for livet” og den vil præsentere en mulighed for at et stort antal mennesker kan møde zapatisterne og lære fra deres eksperimenter i autonomi og værdighed, som har overlevet imod overvældende odds, i mere end et kvart århundrede. Forhåbentlig, vil mange lade sig selv blive vundet over til at acceptere den oprørske virus som zapatisterne er smitsomme bærere af.
Lad os også håbe at alle dem som identificerer sig med Deklarationen for livet og for hvem zapatisterne autonomi er en kilde til inspiration, vil være klar til at byde dem velkommen, støtte deres rejse og deltage på en måde der er tilpasset enhver på denne rejse for livet.
Kontinentet omdøbt til “Slumil K’ajxemk’op”
Tilbage til Eskadron 421. Siden den første bekendtgørelse af turneen, har zapatisterne omtalt deres rejse til Europa som en omvendt erobringsproces. Ideen om den omvendte invasion – denne tid gang med gensidigt samtykke – morer dem. Selvfølgelig er det sagt i spøg – men er vi nu sikre? Da delegationen drog afsted, refererede miniature modeller af Christopher Columbus skibe, til “ No soy una Niña og Santa Maria La Revancha”; men det blev også forklaret at det kun er hvis medlemmerne af eskadron 421, formår at lande på europæisk jord, at invasionen kan siges at være begyndt. Hvis alt går vel, vil de være i Madrig den 13, August 2021, for på deres egen måde af fejre firehundreeåret for erobringen af Mexico og den aztekiske hovedstad Tenochtitlan, af Hernan Cortés.
Chiapas oprindelige befolkning, ligesom alle på det amerikanske kontinent, har i fem århundreder, lidt under følgerne af kolonialisme, inklusiv alle de former som den internaliserede kolonialisme og racisme der er forlængelser af denne. Zapatisterterne har gjort det klart at de ikke kommer til Madrid for at få en formel undskyldning fra den spanske stat eller den katolske kirke. De afviser essentialistisk fordømmelse af “vesten” som gennemsyret ond og fuldt assimileret kolonisatorerne, såvel som den attitude der relegerer de koloniserede til rollen som ofre. Tværtimod er det deres intention at fortælle alle Spaniere “ at de ikke har erobret os [og] at vi stadig gør mod stand, at vi er i åbent oprør.”
At foretage denne rejse bagvendt, er at nuancere en historie der har tildelt dybt forankrede og utvetydige positioner til fortrængeren og de fortrængte, og kan åbne muligheden for en alternativ historie.
Når den maritime Zapatist delegation når Europa er det Marijose, “unoa otroa” fra Eskadron 421, der vil gå i land først. Følgende er hvorledes Subcomanndante Galeano beskriver scenen på forhånd; om omvendt gestus med hvilken Christopher Columbus – som steg fra borde den 12. Oktober 1492, hverken som erobrer eller opdagelsesrejsende, siden han kun søgte at finde allerede kendte lande som Japan og Kina – skyndte sig at plante sit kors og påtvinge navnet San Salvador på øen Guanahani.
Således vil den første fod der berører Eurpæisk jord ( det vil sige hvis de lader os gå fra borde ) hverken vil være man eller kvinde, det vil være en andens fod.
Med hvad den afdøde Subcommandante Marcos ville have beskrevet som “ et slag med en sort strømpe I ansigtet på det heteropatriarkalske venstre” er det besluttet at den første der går fra borde vil være Marijose.
Så snart de har plantet begge føder solidt på europæisk grund og kommet sig over søsygen, vil Marijose råbe:
“Overgiv jer, blege heteropratriarkalske ansigter som forfølger alle der er anderledes!”
Jeg joker, men ville det ikke være godt hvis de gjorde?
Nej, men når Mariajose vil gå i land vil de formelt erklære:
På vegne af kvinder, af børn, af mænd, af ældre og selvfølgelig andre Zaptatistaer, erklærer jeg navnet på dette land, som de indfødte kalder “Europa” herfra vil være kendt som: SLUMIL K’AJXEMK’OP, som betyder” Oprørsk land” eller” landet der ikke viger, der ikke fejler” og således vil det være kendt af sine indbyggere såvel som fremmede, så længe der er nogen der ikke vil forlade, ikke sælge ud og ikke kapitulere.”
Velkommen compañeroas, compañeras og compañeros zapatistaer. Til de forskellige geografier, til kontinentet der snart vil omdøbes til Slumil K’ajxemk’op.
Ønsker man at hjælpe til med forberedelserne til zapatisternes besøg i Danmark kan man kontakte Internationalt Forum på internationalt Forum på Info@internationaltforum.dk eller facebook
Der er desuden løbende events fra IF København til støtte og mobilisering. Herunder et folkekøkken den 29. Maj
Jérôme Baschet
Jérôme Baschet er historiker og langtids research professor ved EHESS ( Paris ). Han underviser lige nu ved det Autonome universitet i Chiapas ( San Cristobal Las Casas, Mexico ). Han er forfatter til dieux au capitalisme. Autonomie, société du bien vivre et multiplicité des mondes (2014) and of Rebeldia, resistencia y autonomia. La experiencia zapatista (2018).
