Af Soli Darity
[faktaboks id=”8547″]
Den 21. marts 2021 (søndag), tog vi, en gruppe unge græske mænd og kvinder, borgere af København, initiativ til at organisere en fredelig demonstration på Rådhuspladsen. Vores mål var at udtrykke vores bekymring om de stigende, voldsomme og alvorlige krænkelser af de demokratiske friheder og rettigheder i Grækenland, og at udtrykke vores modstand til den voksende politivold, samt vores solidaritet til dens ofre og dem som protesterer.
Vi forsøgte også at tale til flere af Københavns borgere og informere dem om det ovenstående. Hundredvis af mennesker deltog i demonstrationen, som bestyrelsen af Den Græske Forening i Danmark støttede. Særligt rørende og håbefuldt for os var mangfoldigheden af forskellige nationaliteter blandt deltagerne, samt alders-variationen (fra pensionister, til familier med børn og spædbørn).
Denne var ikke den eneste demonstration uden for Grækenlands grænser, som handler om denne sag. I de sidste to uger har der været lignende aktioner i Frankrig (Paris), Skotland (Edinburgh), Sverige (Gothenborg), mens flere er planlagt til næste uge i Tyskland, England, Spanien, Belgien og Holland. Så hvorfor protesterer folk over hele Europa mod situationen i Grækenland? De næste 4 afsnit udgør vores fælles krav, og vi håber at selvom de ikke er meget omfattende, vil de være tilstrækkelige til at fremhæve alvorligheden af situationen i vores land.
Politivold
Under pandemien bliver oplevelserne af politivold og politivilkårlighed hyppigere og hyppigere for folk i Grækenland. Bevis for det er, at de officielle klager for overdreven politivold til den græske ombudsmand har fordoblet sig i det sidste år. Flere episoder af mennesker brutalt slået eller kidnappet af politiet på måder, som kunne kun blive beskrevet som ”mafia”-taktikker kommer frem i lyset dagligt. Kendetegnende var tilfældet af en borger, som blev brutalt slået af politiet foran familier og børn, og så anholdt og anklaget for kriminel handling, bare for at stille spørgsmålstegn ved, at familier som hvilede på en park fik bøder. Det var ikke et enkeltstående tilfælde, men det var brudpunktet, som ledte til en bølge af protester mod politivold. I disse protester fandt flere episode af overdreven politivold sted. I ét tilfælde blev en 18-årig pige som deltog i en protest slået, gramset på og truet med voldtægt fra flere politimænd imens hun afventede en egentlig anklage. Et andet tilfælde var da en person blev kidnappet lige uden for sit hus af politibetjente, som aldrig identificerede sig som sådan. Han blev tvunget ind i en sort bil, bundet for øjnene, og taget til Attica General Police Headqaurters, hvor han gentagne gange blev mishandlet fysisk og mentalt. Han blev nægtet kontakt til en advokat, adgang til et toilet og mad i to dage.
Mediernes rolle
Et af de første tiltag der blev taget af den græske regering i starten af pandemien, var at lovgive finansieringen af massemedierne som støtte til COVID-19 information kampagnen. Der er i alt givet over 20mil. Euro til aviser, tv-kanaler og hjemmesider. Det skal bemærkes at medierne er forpligtet af loven til at offentliggøre nyheder og informationer som tjener samfundsinteressen gratis – for eksempel i tilfældet af en pandemi. Det er indikativ om situationen at RSF (Journalister uden Grænser) har placeret Grækenland i bunden af listen of europæiske lande angående pressefrihed. Denne indirekte bestikkelse resulterede i indvilligelsen af medierne i et statsligt narrativ. Siden da er nyhedskanalerne i Grækenland misvisende angående pandemiens udvikling og bringer historier om politivold og menneskerettigheders krænkelser til tavshed.
Censur på sociale medier
I denne situation, er folkets eneste alternativ at række ud og dele informationer på nettet, gennem sociale medier og uafhængige medier. Folket i Grækenland er nået til et punkt hvor de altid har telefonen klar, når de er ude at gå, fordi de ved at hvis de ikke filmer en hændelse, vil sandheden blive forvrænget af politiet og pressen. Regeringens respons, i samarbejde med sociale medier og virksomheder, var at fjerne billeder og videoer af optagelser af protester og politivold, samt artikler som kritiserede regeringens håndtering af situationen. Statsministerens kyniske kommentar var at ”sociale medier er farlige for demokratiet”. Censur på sociale medier og alternative informationskilder er skræmmende for fremtiden, hvis vi ikke stopper det lige nu.
Penge til det offentlige sundhedssystem
Den græske regering har nægtet at investere i det offentlige sundhedsvæsen i Grækenland, som i de seneste måneder har kæmpet hårdt under presset fra pandemien. Hospitalerne er underbemandede og for at undgå kollaps, arbejder de ansatte flere vagter for at dække det manglende personale. Lige nu er intensivafdelingerne 95% optaget, og læger er tvunget til at vælge hvem der får intensiv pleje og overlever, og hvem der skal dø. Mangel på ambulancer, iltbeholdere og respiratorer på hospitaler fuldender billedet. I mellemtiden er budgettet for nyt politi, nye politibiler og andet udstyr forøget. Lige nu har det græske folk brug for sundhedspleje, ikke politi- og militærudstyr.
Demokratiet i Grækenland er i fare – Helhedsbilledet
Vi er tilskuere til et samfund som har været i streng lockdown i næsten fem måneder, og alligevel stadig har tusindvis smittede med COVID-19 og dusin døde per dag. I stedet for faktisk at investere i kampen mod virussen ved aktiv støtte til sundhedsvæsnet (personale og udstyr), bruger den græske regering politi-tjeks som sikkerhedsforanstaltning. Ministeren for offentlig orden M. Chrysochoidis, meddelte i Parlamentet den. 19. marts 2021, at i løbet af pandemien, er flere end 12 millioner politi-tjeks blevet udført. Samtidig er kun lidt over 6.1 millioner covid prøver (PCR og RPT) blevet foretaget i hele landet. Henholdsvis i Danmark, et land med 5.8 millioner mennesker, er 22 millioner prøver blevet foretaget (et stort flertal af dem var gratis), mens en streng lockdown blev påført fra sene december til midt-februar (uden trafikforbud eller sms til politiet hver gang man vil ud af huset).
Men dét, der bekymrer os mest, som får os til at tale om en afvigelse af demokratiet er, at midt i en komplet standsning af sociale og økonomiske aktiviteter i landet, bliver regeringen ved med at lave lovgivninger på hovedspørgsmål som arbejde, klimaet og uddannelse, uden at gå i dialog med det græske folk/samfund. Samtidig finansierer regeringen massemedierne direkte og med uigennemskuelige kriterier, som ikke kun giver et ufuldstændigt billede af pandemiens udvikling og tilstanden af sundhedsvæsenet, men støtter det statslige narrativ fuldt ud ved at bringe tavshed til hver eneste modsigende stemme.
De seneste episoder af censur af uafhængige medier, journalister og almindelige borgere i sociale netværk, viser statens forsøg på at gribe ind i den eneste dialog-plads, hvor nyheder og meninger er delt uden statslig kontrol.
Gennem interaktion med omverdenen, fandt vi ud af at politivilkårlighed i Grækenland, fra pandemiens håndtering til politi-undertrykkelse, var ukendt for danske borgere. Af denne grund, synes vi at lignende aktioner i andre lande er nødvendige for at informere EU borgere om situationen, og for at samles til et fælles skub imod endelig forandring.
