De tyske myndigheder censurerer venstrefløjen

Mandag d. 18. oktober udmeldte myndighederne i Leipzig at en planlagt antifascistisk demonstration er blevet erklæret forbudt, og at et brud på dette forbud vil medføre heftige retslige konsekvenser. Den eneste begrundelse de tyske myndigheder har givet for dette forbud har været at antifascistiske demonstrationer er utryghedsskabende.


Af: Zenia tipi flag

Lørdag. d. 23. oktober ville tyske antifascister i Leipzig påberåbe deres demokratiske ret, til at demonstrere i gaden angående de sidste mange års kraftige kriminalisering og forfølgelse af venstrefløjsaktivisme og aktivister.

Nu har de tyske myndigheder bandlyst demonstrationen.

Forbuddet gælder ikke blot den planlagte demonstration, men også nogen anden forsamling der kan træde i sted. Myndighederne har meldt ud, at alle der forsøger at bryde dette forbud kan risikere at dømmes under Saksisk forsamlingslov §24 som lyder således:

“Enhver der offentligt, på et møde eller ved skrift, lyd, billeder eller andre repræsentationer, opfordrer til deltagelse i et offentligt møde efter at dette er blevet forbudt ved et eksigibelt forbud, eller opløsningen er blevet beordret, vil blive idømt fængselsstraf i op til et år eller med bøde”

Der er ikke givet en tilfredsstillende begrundelse for forbuddet af demonstrationen. Det er dog soleklart at det udelukkende er en taktik for at tie udråb fra den yderste venstrefløj. At per definition male antifascistiske demonstrationer som utryghedsskabende, er at skære en hel bevægelse over med én kam, og det er yderst skræmmende at politiet i Leipzig har retten til at aflyse en demonstration udelukkende på at grundlag at det er en antifascistisk demonstration.

Denne bandlysning af demonstrationen er et direkte brud på de demokratiske værdier. Retten til at gå på gaden og protestere over statslige uretfærdigheder er en menneskeret, og valget om at ulovliggøre venstrefløjsaktivisme, med ingen anden hjemmel end at demonstrationen er utryghedsskabende, er en tydelig krigserklæring fra politiet og politikerne.

Demonstrationens temaer

Demonstrationen ville bestå af 3 demonstrations-”fingre”, som hver i sær starter i vest, øst og midtby, og derefter samles og går fælles mod kvarteret Connewitz.

Vest ‘fingeren’ har titlen “Imod salget af vores byer”.
Det overordnede tema for denne ‘finger’ af demonstrationen er kampen mod gentrificeringen og det voldsomt indsnævrende boligmarked. Leipzig er ligesom samtlige andre byer i Europa mærket af den vanvittige stigning af boligpriser.
Velfungerende og livsfyldte kvarterer bliver jævnet med jorden, genopbygget og opkøbt på rekordtid. Dette fænomen skubber tidligere beboer ud af deres hjem, og efterlader kun de allermest velhavende tilbage på markedet. Således skabes der en kolossal kløft mellem klasser, og gør storbyerne til hovedsæder for overklassen, fremfor nuancerede oaser med repræsentation af hele samfundet.
Derfor vil tyske antifascister gå på gaden for at vise staten, politiet og korrupte boligspekulanter at arbejderklassen ikke bare vil lægge sig fladt ned og gøre som der bliver sagt.
Denne fingers kampråb er således:

Alle sammen! -Imod salget af byen!
Alle sammen! – Imod leje og fordrivelse!
Alle sammen! – Imod de riges by!

Øst fingeren bruger titlen “Hverken ven eller hjælper”.
Temaet for denne ‘finger’ beskriver hvordan politiet hverken er din ven eller hjælper.
De vestlige demokratier er bygget på en række regelsæt og love, og en stærk tro på et retfærdigt og lige retssystem. Dog findes det kynisk at et sådan retssystem har brug for en decideret kampstyrke til at skræmme samfundet til at makke ret.
Politiet er hævet over resten af samfundet grundet deres såkaldte ‘Magtmonopol’, og de bruger absurde voldelige midler til at kontrollere borgerne.
Midler som racebaseret profilering og patriarkalsk magtudøvelse er også en voldsom tendens hos den tyske politistyrke, ligesom det ses rundt omkring i hele verden.
Demonstranter på den yderste venstrefløj bliver i særlig høj grad mødt af dette magtmisbrug, og tæsk og voldelig afstraffelse er blevet hverdag for tyske aktivister.

Den sidste finger, som vil gå fra midtbyen af, vil bære titlen “Imod kriminaliseringen af venstreorienterede strukturer”.
Ligesom politiet særligt går efter venstreorienterede mennesker, viser retssystemet gang på gang at de også er farvede af politisk overbevisning. Vanvittige domme og retslig forfølgelse er vante ting for venstrefløjsaktivister. En nylig sag omhandler to tyske antifascister som eftersigende har været en del af et angreb på nazister fra tyske højrefløjs organiseringer. Dommene lyder på henholdsvis 5 år og 6 måneder, og 4 år og 6 måneder. Begge dømt på indicier.

Tyske antifascister bliver om og om igen politisk forfulgt og dømt som organiserede kriminelle. Varetægtsfængslinger der konstant forlænges og udskydelser af retssager er noget man bliver nødt til at indfinde sig med som politisk organiseret på den tyske venstrefløj.

Retssag

Antifascisterne i Leipzig er i gang med at køre en retssag mod forbudet af deres demonstration. Hvis bare en af de tre demonstrationer bliver dømt lovlige, vil resten af demonstrationen fortsætte som planlagt.

De opfordrer til ikke at aflyse rejseplaner på forhånd, da denne retssag kan vælte politiets forbud, og dermed gøre demonstrationen lovlig igen.

Forsøg på at afskaffe den yderste venstrefløj

Dette forbud mod at demonstrere mejsler demonstrationens temaer i sten. Det gør intet andet end at bevise lige præcis denne pointe som aktivisterne prøver at skabe.

Angreb på den tyske venstrefløj ses i flere former landet over.
Nedrivelsen af anarkistiske og autonome fristeder, politisk udskammelse, retslig forfølgelse, hårde domme uden håndfaste beviser. Listen fortsætter.
Forbudet mod at demonstrere set i lyset med den konstante kriminalisering af venstrefløjs aktivisme og samfundets voldsomme højredrejning, gør det tydeligt hvor totalitært disse “demokratiske” stater i bund og grund er.

Fængselsdomme og økonomiske sanktioner rammer arbejderklassen hårdest, og at bruge disse midler kombineret med voldelige reprimander er intet mindre end et direkte angreb på samfundets egne borgere fra statens myndigheder selv.