Cyberpunk 5.0

“Cyberspace. A consensual hallucination experienced daily by billions of legitimate operators, in every nation […] A graphic representation of data abstracted from banks of every computer in the human system. Unthinkable complexity. Lines of light ranged in the nonspace of the mind, clusters and constellations of data. Like city lights, receding…”

William Gibson, Neuromancer

 

Internet er en cybernetikers (red. en person som styrer ting ved computerteknologi) panoptiske drøm om overvågning og kontrol, Imperiets krigsmaskine først og fremmest. Men internet er samtidig et terræn, som gør det muligt at mødes og organisere sig. I ly af stærk kryptering kan vi navigere den hyperkommercielle infrastruktur uden at blive opdaget, og med effektive værktøjer kan vi tage kontrollen over den.

5.1 Fingeraftryk

Når du besøger en webside eller sender en mail, efterlader du spor på internettet. Disse spor er fingeraftryk, som kan fortælle en historie om, hvad du har lavet hvornår, selv uden (red.: at kende) indholdet i din kommunikation. Det kan være helt harmløst, men i visse tilfælde kan man afsløre noget, som du vil holde hemmeligt. Ved at forstå disse spor og kende til visse teknikker, kan du vælge at være anonym. Vi starter derfor med en præsentation af nogle forskellige fingeraftryk, som kan være gode at kende til.

Alle netværkskort, trådløse og kabel, har et unikt id-nummer, som kaldes MAC-adresse (til tider hardware-adresse). Den kan se sådan her ud “01:23:45:67:89:ab”. Også eksterne USB-tilslutne netværkskort, mobiltelefoner og bredbåndsmodem har MAC-adresser. Dette fingeraftryk anvendes på lokale og trådløse netværk, men ses ikke normalt på internettet. De kan lagres i log-filer på kabelmodem eller trådløse accespunkter, som du tilslutter dig, og på den måde knytte din computer til en vis placering.

 

(tilføjet af redaktionen)

Find dine enheders MAC-adresse

Windows: Wifi→ Connection→ Properties→ Physical address(MAC)

Mac: Apple-icon→System preference→Network→ Airport→Advanced→Airport ID

Android: Settings→ System→ About→ Status→Wifi MAC adressen

iPhone: Settings→General→About→Wifi address

På internettet repræsenteres en computers identitet af en IP-adresse. En IP-adresse kan se sådan her ud: “192.168.0.42” eller sådan her: “FE80::202::8329”. Idéen med IP-adresser er, at de kan udpege en computer eller anden form for netværkstilsluttet enhed, så meddelelser kan sendes fra den ene til den anden. To computere kan sende meddelelser til hinanden uden at være direkte tilsluttet, hvis de kender hinandens IP-adresser og er sluttede til det samme netværk (fx internet) via en kæde af sammenlinkede routere. Det er routeren, som flytter én meddelelse fra ét sted i netværket til en anden og får meddelelsen til at nærme sig sin slutdestination. Din computer bliver normalt tildelt en IP-adresse af det netværk, du tilslutter dig til, og har altså forskellige adresser, når den er forbundet til forskellige placeringer.

 

(Tilføjet af redaktionen)

Find dine enheders IP-adresse

Windows: Command Prompt→ipconfig→Wireless LAN Adapter Wi-Fi

Mac: Apple-icon→System Preference→Network→ Status

Android: Settings→About→Status

iPhone: Settings→Wifi→Connection->Info

IP-adresser deles op i private og offentlige. Når du tilslutter dig et netværk, tilslutter du dig oftest ikke direkte til internettet, uden at du får en privat IP-adresse. Din router derimod har en offentlig IP-adresse. For en server på internettet kommer det til at se ud som om, at alle computere der er koblede op via din router, altså alle computere på dit lokale netværk, har samme IP-adresse, nemlig routerens. Den offentlige IP-adresse tildeles din router af din ISP (Internet Service Provider), fx Fullrate, og skiftes sjældent. En teknik, som kaldes NAT (Network Address Translation), anvendes for at kommunikere mellem din private IP-adresse og routerens offentlige IP-adresse.

 

Sådan skriver politiet (red. svensk politi) om sporing af IP-adresser i en udredning:

Der findes flere informationer om IP-adresser og IP-sporinger i sagen. For at kontrollere hvilken operatør, og om det er et fast eller mobilt abonnement, kan man søge på IP-adresser på fx www.ripe.net/whois. Politiet kan efterfølgende bede om oplysninger hos operatøren om, hvilket abonnement som har IP-adressen.

Det er ikke altid, at IP-adresser kan spores til et telefonnummer eller en fysisk adresse eftersom forskellige operatører, på forskellige tidspunkter, behandler loven om digital information og datalagringsdirektivet på forskellige måder. Flere mobiloperatører anvender klyngeopdelte IP-adresser, hvilket betyder at de ikke altid kan gøre rede for, hvilken telefon som har en særskilt IP-adresse. De informationer, der findes om IP-sporinger og som vises i systemet, er dog ikke klyngeopdelte, og derfor kan de spores til en specifik abonnent.

Når det gælder abonnenter med faste bredbåndsforbindelser, burde adressen ikke florere mere end et par gange om ugen, måneden eller året. Men mobiltelefoners IP-adresser kan ses betydeligt oftere.

 

IP-adresser anvendes af alle tjenester og programmer på internettet. Når det kommer til nettet, findes der yderligere nogle fingeraftryk. Disse gør, at en server kan se forskel på forskellige web-læsere med samme IP-adresse. De kaldes “User Agents”, og de kan se sådan her ud for henholdsvis Internet Explorer og Safari:

Mozilla/5.0 (compatible; MSIE 10.0; Windows NT 6.1; WOW64; Trident/6.0)

Mozilla/5.0 (Macintosh; Intel Mac OS X 10_8_2) AppleWebKit/536.26.17 (KHTML, like Gecko) Version/6.0.2 Safari/536.26.17

Websider kan også spore data i din web-læser, frem for alt i form af cookies. Ved at lagre cookies kan en webside genkende dig, når du kommer tilbage, uafhængigt af hvilken IP-adresse du har, så længe du anvender den samme web-læser.