Byggeriet er en forbrydelse mod naturen

  • Tidlig fredag morgen lænkede 9 kvinder, inkl. forfatter Kristina Stoltz og folkepensionist Jessie på 69 år, sig fast til indgangsporten til byggepladsen på Amager Fælled
  • De fleste har lænket sig fast til hegnet med U-cykellåse, som sidder uden om deres hals.
  • Dette betyder at arbejdere, maskiner og biler ikke kan komme ind på pladsen foreløbigt og fortsætte arbejdet med at rydde Lærkesletten.
  • De har alle rødt tøj på, som et symbol på at de slår rød alarm for lærken, udtaler de. Desuden har de sorte tårer ned ad kinderne, som et symbol på deres sorg.
  • Aktivisterne vil levere nøglerne til låsene til miljøministeriet i et brev stilet til ægteparret miljøminister Lea Wermelin og bestyrelsesmedlem i By & Havn Jonas Bjørn Jensen, begge socialdemokrater, som ifølge aktivisterne sidder med nøglerne til at stoppe byggeriet.
  • Personerne kommer fra bevægelsen Extinction Rebellion, som torsdag, fredag og mandag blokerede indgangsvejen til byggeriet ved fredeligt at sætte sig på vejen.
  • De mener byggeriet er en forbrydelse mod naturen, fordi der bor flere fredede arter på Lærkesletten, såsom lærken og vandsalamanderen

Folkepensionist Jessie Seehuusen på 69 er en af kvinderne, der har lænket sig fast til indgangen. Hun siger:

“Peter Plys sagde: ‘Nogle mennesker taler med dyr. Der er dog ikke mange, der lytter. Det er problemet’. Derfor står vi nu i en buldrende biodiversitets- og klimakrise og vi har glemt at vores egen overlevelse afhænger af, at vi giver naturen plads.”

En anden fastlænket aktivist, Ida Dalsgaard Nicolaisen tilføjer:

“Vi bliver nødt til at lytte til naturen og beskytte jordens myriade af liv. Lærkerne bor her på Lærkesletten. St. Vandsalamander bor her, ligesom mange andre arter bor her. Vi kræver at By & Havn, og dermed Københavns Kommune, følger Danmarks love og beskytter naturens rettigheder. Det er nemlig forbudt at jage lærken væk, og indskrænke vandsalamanderens habitat, som de gør. Vi står her altså for at forhindre forbrydelser mod naturens rettigheder.”

(Lovtekster (4, 5))

Ellen Obdrup har også lænket sig fast, og udtaler:

“Vi har sorte tårer ned ad kinderne, fordi vi er i dyb sorg over dette naturområde, der lige nu bliver massakreret. Men vi er også i sorg over samfundets generelle tilstand, hvor natur overalt destrueres i vækstens og økonomiens navn. Vi står midt i en masseudryddelse af arter, som foregår, fordi politikere vælger at bygge på naturområder som Lærkesletten.”

Info om sagen:

– Lærkesletten som aktivisterne kalder området, er hjemsted for en række fredede arter som lærken og vandsalamanderen. Området blev affredet af et politisk flertal i folketinget udenom fredningsnævnet i 2019, for at kunne sælge naturområdet til boligbyggeri. (1)

– Desuden har kommunen påbegyndt arbejdet på området før klagefristens udløb, og borgere og organisationer har derfor endnu ikke har haft mulighed for at klage over problemer ved planen.

– Ifølge en meningsundersøgelse er 76 procent af københavnerne imod byggeriet. (2) Derfor mener aktivisterne, at politikerne har fejlet folkestyret ved at handle imod borgernes ønske.

– Læs mere om sagen her: https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/trods-drama-og-stemmeflirt-i-11-time-flertal-vedtager-endeligt-byggeri-paa-laerkesletten-paa-amager-faelled

– Netop nu bliver træer fældet, buske skåret ned og der er hundepatruljer på området, som skræmmer lærkerne væk. Lærken er som alle andre fugle i Danmark fredede, og det er ulovligt at forstyrre den.

– Gruppen Amager Fælleds Venner har indgivet to politianmeldelser: af bygherrernes forstyrrelse af lærker med hunde, som er ulovlig ifl. naturbestykkelsesloven, og af bygherrers indskrænkelse af St. Vandsalamanders habitat, som er ulovlig idet arten er beskyttet af EU-habitatsdirektivet.

– Amager Fælleds venner har startet en underskriftsindsamling for at få byggeriet op til en folkeafstemning i kommunen. Lige nu har over 17.100 skrevet under. (3)

– Mandag blev 5 personer anholdt for at blokere vejen til maskinerne, og mere end 15 fik bøder