Når du læser titlen, bliver du muligvis irriteret over udsigten til en kønsessentialistisk rant. Du vil være lettet over at høre, at dette er det stikmodsatte. Teksten her har til hensigt at udpege nogle seriøse misforståelser, der bliver holdt i live af ’Trans 101’ og ressourcer henvendt til ciskønnede allierede, som ender med at gøre mere skade end gavn for transpersoner.
Oversat af Alf
Alle der har en grundforståelse for trans-emner, er sandsynligvis stødt på idéen om, at biologisk køn og kønsidentitet er to forskellige ting.
Selvom idéen om at behandle biologisk køn og kønsidentitet som to separate faktorer kan være resultatet af et forsøg på at validere og støtte transpersoners identiteter, så holder den reelt liv i kulturelle opfattelser af validiteten af tildelt køn samt det biologiske køns statiske natur, hvilket fjerner trans- og interkønnede personers magt til at definere deres egne kroppe og oplevelser. Den måde at tænke på gør intet for at bekæmpe, (faktisk er den ofte med til at fremme), sygeliggørelse, fremmedgørelse og eksklusion af transpersoner, specielt transkvinder, på baggrund af deres tilsyneladende uforanderlige ”biologiske køn”
Sociale konstruktioner, sociale konstruktioner over det hele
Sandheden er, at idéen om “biologisk køn” – ligesom køn, penge og færdselsloven – er komplet socialt konstrueret
Nu tænker du måske: ”Wow, wow, wow – peniser og vaginaer eksisterer fysisk! Så kan genitalier jo overhovedet ikke være sociale konstruktioner”
Det er I hvert fald delvist rigtigt. Det fysiske væv og de organer, som idéen om biologisk køn er pålagt, er ikke socialt konstruerede; de eksister igennem naturen, frem for igennem menneskeligt design.
Imidlertid er ord som ”penis” og ”vagina” socialt konstruerede. Studiet i medicin er socialt konstrueret. De kriterier der vilkårligt definerer ”normale” og ”unormale” kønskarakteristika og skaber et modsætningsforhold mellem ”mandlig” og ”kvindelig” biologi, er social konstruerede. Forventningerne, funktionerne og kønnene vi tildeler disse organer og dette væv? Helt sikkert socialt konstruerede.
Selvom intentionen bag “kønsidentitet og biologisk køn er to forskellige ting”, kan være at illustrere at kønsidentitet eksisterer uafhængigt af (tildelt) biologisk køn, så ligger problemet i det faktum, at biologisk køn ikke kan eksistere uafhængigt af kønsidentitet.
Idéen om at ord som “hankøn” og “hunkøn” beskriver ens konstante fysiske køn, og at ord som “mand” og “kvinde” refererer til identiteter, er særligt problematisk. Dette er usandt i enhver praktisk forstand; I alle sociale og juridiske sammenhænge, bruges ord som ”Hankøn/mandlig og Hunkøn/kvindelig” og ”Mand/kvinde” omskifteligt, og med omskiftelige sociale betydninger.
Forestillingen om, at man kan validere transpersoners kønsidentitet samtidig med at man placerer deres kroppe I same kategori som cispersoner med samme tildelte køn, har været brugt til at retfærdiggøre eksklusion af, og vold mod transkvinder, transpersoners udelukkelse fra køns-specifikke spaces, resulterer i fejlagtig medicinsk behandling, og er bare endnu et af transfobiens og transmisogyniens værktøjer, der tillader folk at sige ting som ”Jeg respekterer din ’identitet’, men du er dybest set bare en _______.”
[faktaboks id=”2680″]
Biologisk køn som tranfobiens instrument
Idéen om tildelt køn som et uforanderligt objektivt faktum, har utallige negative konsekvenser for transpersoners liv, lige fra personlige relationer til adgang til sundhedspleje.
Cispersoner bruger ofte idéen om biologisk køn til at berettige deres oplevelse af tiltrækning af, eller afsky overfor transpersoner, og begge dele kan være forankret i transfobi. En lesbisk kvinde der er tiltrukket af en transmand, kan stadig anse sig selv som havende status som ”gold star lesbian”, hvis hun stadig anser sin partner som værende ”biologisk kvinde”. En heteroseksuel mand kan tro, at han ikke kan reagere på sin tiltrækning af en transkvinde, da det kan resultere i at blive stemplet som homo.
Idéen om biologisk køn underbygger den homofobi og sygeliggørelse er er nødvendig for at opretholde institutionel tranfobi og transmisogyni.
Jeg kunne skrive en hel separat artikel om det rædselsscenarie det resulterer i, når vi anvender denne logik i straffesystemet, og idømmer transpersoner straffe baseret på deres tildelte køn, men jeg tror denne oversigt, lavet af Just Detention International, kan belyse det for mig.
For slet ikke at snakke om hvordan hele den her ide om at ”Køn = biologi, kønsidentitet = psykologi” komplet ignorer og forråder intersex personer (når en disproportional mængde af transpersoner er intersex)
Hvad betyder det overhovedet at have en ”mandekrop” eller en ”kvindekrop”? Er disse kategorier i sagens natur binære? Er de udelukkende afhængige af dit tildelte køn? Dine hormoner? Dine genitalier? Hører en ikke-opereret transkvinde, som har været i hormonbehandling i adskillige år stadig til i den samme ”biologiske” kategori som en ciskønnet mand? Er der et punkt hvor man, igennem medicinsk eller juridisk indgriben, holder op med at være en del af et ”biologisk køn” og indtager et officielt anvist og socialt anerkendt andet køn? Hvor passer intersex personer overhovedet ind i det her? Hele idéen er bare noget rod, der hurtigt falder fra i hinanden, når man begynder at gå den efter i sømmene.
Hvis en person identificerer som en mand, så er de en mand og deres krop er en mandekrop. Hvis en person identificerer sig som en kvinde, så er de en kvinde og deres krop er en kvindekrop. Jeg identificerer som androgyn, så jeg er en androgyn person, og min krop og mit køn er (du gættede det) også androgyne – uafhængigt af mine medicinske beslutninger eller hvor jeg er i min transition.
Meningen med transinklusion, er ikke at indrømme at kønsidentitet er selvdefineret, og samtidig holde stædigt fast i den sociale konstruktion, der er biologisk køn, og faktum er at disse to ikke kan eksistere side om side. Transpersoner kan ikke have magt til selv at defineres deres køn, medmindre de også har magt til selv at definere, at deres kroppe tilhører dette køn.
Transinklusion bør redefinere vores forståelse af kønsidentitet og biologisk køn, så transpersoner uden problemer kan passe ind i denne (eller endnu bedre, ikke behøver passe ind, hvis disse idéer kan kasseres helt), frem for at tvinge transpersoner til at have et ben på hver side af to ligegyldige kategorier, med visse dele af deres identitet på den ene side af linjen og visse dele på den anden.
De Hårde Kendsgerninger
Det her plejer at være tidspunktet hvor mange videnskabeligt indstillede ligesindede vil påtage sig at påpege De Hårde Kendsgerninger: ”Mandekroppe” og ”kvindekroppe” har karakteristiske fysiske forskelle, der resulterer i forskellige sundhedsmæssige behov! Du kan ikke ændre hvilke kromosomer du har! En transpersons sundhedspleje vil aldrig være den samme som en cispersons af samme køn! Vi er nødt til at have disse ubøjelige fysiske kriterier! For Sundhed! For Videnskaben!
*suk*
For det første; de ting vi I øjeblikket ved om de egentlige forskelle mellem mandlig og kvindelig fysiologi, er dybest set, at vi ved en hulens meget mindre end vi troede vi gjorde. Det har for nylig vist sig at der ikke er bemærkelsesværdige forskelle I mænd og kvinders hjernestruktur og at kromosomer ikke fastlægger seksuel udvikling, og mange ting som vi før har accepteret som ”hårde kendsgerninger” viser sig ikke at være andet end forældet spekulation.
Det er næsten som om den binære opfattelse af biologisk køn er opfundet af mennesker der efterfølgende har fremstillet kunstige kriterier for at underbygge den, hvilket så er blevet vævet ind i vores studie af biologi, medicin og psykologi. Nej hvor mærkeligt.
I virkeligheden er alles medicinske behov forskellige. Nej, en transmand og en cismand vil aldrig have præcis de samme medicinske behov, men en able-bodied mand vil også have andre behov end en mand med et handicap, og der er endda visse forskelle i medicinsk behandling på baggrund af forskellige etniciteter. Kun en lille del af vores medicinske behandling er faktisk berørt af hvad der er imellem vores ben, og når det så bliver relevant, så er det noget, der bliver diskuteret på et individuelt niveau alligevel.
Forskellene i medicinske behov imellem en transperson og en cisperson af samme køn, med lignende helbred, er overvejende ubetydelige. De bliver endnu mere ubetydelige hvis den pågældende transperson er i hormonbehandling, eftersom der er flere mere generelle medicinske anliggender, der er påvirket af dine tilstedeværende hormoner (såsom muskel- og knogletæthed, risiko for hjertekarsygdomme, kolesterol, hårtab og PMS) end der er anliggender direkte påvirket af de genitalier du blev født med.
Idéen om at køn eksisterer uafhængigt af biologisk køn, og at transpersoner skal tvinges ind i en kategori baseret på det biologiske køn de er blevet tildelt ved fødslen, for medicinske formål, resulterer kun i grov fejlbehandling af transkønnede patienter, samt generel forvirring for dem, der står for deres sundhedsplejen
Jo mere man optrævler støtten af idéen om at biologisk køn og kønsidentitet er uafhængige og separate faktorer, jo tydeligere bliver det, at denne idé i højere grad er en praktisk anordning for cispersoner, så de kan virke inkluderende og samtidig være transfobiske, frem for noget der faktisk hjælper transpersoner. Når vi lærer andre om transinklusion og allyship, er det vigtigere at de idéer vi understøtter, er nyttige, end at de nemt kan integreres ind i andre usande fordomme.
Den oprindelige artikel kan findes her! (red.)
