Anarkisme – en grundbog

‘Anarkisme – en grundbog’ er det seneste skud på stammen i en række af politiske værker oversat af Lars Troels Møller. Med oversættelsen af Dolors Marins bog, har Danmark endelig en samtidig og grundig introduktion til anarkismen som tankesæt, aktionskodeks og historisk overblik.


Af Asbjørn Nielsen

Fra graverne til Bookchin

Bogen lever til fulde op til sin overskrift som en grundbog. Fra de første spæde ideer om oprør mod autoriteter og uretfærdighed tager bogen læseren med på en rejse på over 300 år. Fra de første bondeoprør i England hvor de såkaldte ‘diggers’ eller gravere, smadrer den tidlige industris maskiner, gennem talrige barrikader i Paris’ skiftende revolutioner og de amerikanske fabrikkers slid, til Kronstadts  oprør og frem til i dag, hvor anarkismen stadig spirer. Dolors Marins sprog er medrivende og malende, hvilket letter den byrde af information som især nye læsere til blive mødt af, som her i hendes introduktion til anarkismen pioneer

”Således opstår der selvstyrende grupper, kollektive organisationer, rationalistiske skoler, kvindegrupper, teorier om kollektiv økonomi, og åbne borgerforsamlinger over hele planeten, hvor der stadig i dag diskuteres hvor fremskridtet bringer os hen, i hvis hænder magten skal ligge…. og om individets frie dømmekraft kan stå mål med informationsmanipulationen på internettet, hvis revolutionerende tidsalder vi befinder os i.”
– (s.23: Anarkismens forhistorie:Pionererne )

Som grundbog ligger Marins værk meget vægt på overskuelighed, bl.a. i form af faktabokse samt korte introduktioner til udvalgte personer. Kombineret med en kronologisk tidslinje, der laver nedslag i centrale begivenheder, bliver kapitlerne dermed delt op i mindre, lettere fordøjelige sektioner. Selvom bogens omfang kun kan give et udpluk af anarkismens brogede og omfangsrige historie, får man som læser en grundig introduktion til kernetænkere som Kropotkin, Proudhon, Mary Wolstonecraft og et utal af andre pionerer inden for anarkistisk tankegods.[faktaboks id=”9727″]

Hvert kapitel behandler en særlig tidsperiode eller et geografisk område, hvor anarkismen har og stadig gør sig gældende; eksempelvis de amerikanske og spanske anarkister, hvoraf sidstnævnte står forfatteren særligt nær.

Man kan gennem bogen fornemme, at forfatteren har et indgående kendskab til historier og personer som ofte går i glemmebogen, grundet bl.a. køn eller svingende popularitet på den tidlige venstrefløj. Robin Morgan, Flora Tristan, Mollie Steimer, og et utal af andre kvinder, får i bogens næsten tre hundrede sider den plads i historien som de fortjener.

Den sidste tredjedel af bogen beskriver tiden efter den spanske borgerkrig og anarkismens dvaleperiode, i kølvandet på fascismens indtog i Europa samt den globale repression af anarkistiske ideer under den kolde krig.

Håbet får en kærkommen gnist med indblik i samtidens anarkistiske tendenser og den stadig glødende ild under det kapitalistiske og patriarkalske samfund. Dolors Marins egen anarkisme skinner særlig igennem i bogens sidste sektion, hvor hun diskuterer anarkisternes rolle i udbredelsen af litteratur, kampen mod analfabetisme og skønlitteraturens rolle i at drømme hinsides det bestående. Som når hun eksempelvis citerer fra Joseph Déjacques “Menneskesfæren”.

”Denne bog er ikke et litterært værk, den er et infernalsk værk, den er en slaves klageråb. Denne bog er ikke skrevet med blæk; dens sider er ikke lavet af papir. Denne bog er smedet stål og ladet med idéernes knaldsalt. Den er et autoritetsdræbende projektil, som jeg affyrer i et antal af 1.000 eksemplarer mod de civiliseredes toppede brosten. Gid dets splinter må flyve langt og gennembore fordommens kompakte geledder! Gid det gamle samfund må smuldre helt ned til sit fundament!”
– (s234 Anarkismen i efterkrigstiden)

Oversætterkunsten kommer til sin ret

En vigtig rolle i litteraturen, som ofte bliver overset, er oversætteren. Med sit smukt svundne sprog og sans for emnet, er Lars Troels Møller et eksempel på, hvorledes oversætterkunsten er central i formidlingen af et værk fra et sprog til et andet. Møllers tætte samarbejde med Dolors Marin kan spores i hvorledes den danske oversættelse komplementerer, og formår at bygge bro mellem det spanske og danske, med et imponerende værk som resultat.[faktaboks id=”9726″]

Det er altid vanskeligt at oversætte fra et sprog til et andet. Meget kan gå tabt, hvis man blot oversætter en sætning ord for ord. Et ord kan have en speciel ladning på ét sprog, hvor det samme ord på et andet sprog kan være helt neutralt. Som oversætter må man derfor nødvendigvis tage sig friheder, for til fulde at formidle intentionen samt kernen i et værk. Lars Troels Møller har lagt et stort arbejde i at opspore eksisterende danske oversættelser af citater og bidrager også med sine egne, hvormed læseren får rig mulighed for at beskue forskellige fortolkninger.

Kun enkelte slåfejl hist og her gør sig bemærket i et ellers meget velredigeret manuskript.

Et revolutionært springbræt

“Anarkismen – en grundbog” er en fremragende oversættelse af et relevant værk for kortlægningen af anarkismens historie. Bogen er et solidt udgangspunkt for nye aktivister, samt erfarne kammerater der søger et godt opslagsværk for yderligere læsning. Dolors Marin kan til tider bevæge sig over i en person-fiksering. Dette tjener dog for det meste til at sætte menneskelige ansigter på de personer der lagde grundstenene for anarkismen, uden at bevæge sig for langt fra bogens historiske aspekt.

Man kan i både originalværket, og oversættelsen mærke, at begge forfattere brænder for emnet og vil være én blandt mange, når barrikader skyder op i kampen for at stoppe undertrykkelse, og kæmpe for det bedste i mennesket, selv når det syndes at forlange det umulige.

“Anarkismen – en grundbog” er på 272 sider og udgivet af forlaget Politisk Revy. Oktober 2021

Den kan købes hos forlaget politisk revy, bogcafeen Halmtorvet, Bogcafeen Barrikaden i Ungdomshuset. Det anbefales desuden at efterspørge bogen til hjemkøb på dit lokale bibliotek.