2021

Torkil Lauesen bringer nedenfor en status for det forgangne års politiske landskab og begivenheder.

 


Af Torkil Lauesen

I sidste nytårsstatus udtrykte jeg frygt for hvad Trump kunne finde på, hvis han tabte valget. Jeg var ikke den eneste der var bekymret.

Den øverstbefalende for USA´s væbnede styrker Mark Milley, telefonerede flere gange til den øverstbefalende for Kinas hær Li Zuocheng og forsikrede, at USA ikke ville angribe. Det første opkald fandt sted den 30. oktober 2020, fire dage før valget, som Trump tabte. Det sidste var den 8. januar 2021, to dage efter Trumps tilhængere havde søgt at forhindre godkendelsen af valget i Kongressen. Ifølge Washington Post sagde Mark Milley: ”General Li, jeg vil forsikre Dem om, at den amerikanske regering er stabil. Alt er fint. Men demokrati kan nogle gange være lidt rodet”

General Milley, var af den opfattelse, at Trump var mentalt ustabil. Et synspunkt han viderebragte i et telefonopkald den 8. januar til parlamentets leder, Nancy Pelosi, hvor i han også fortalte, at der var taget forholdsregler for at forhindre Trump i at indlede militæraktion eller beordre atomare angreb. Afsløringerne af Milleys telefonsamtaler, har udløst forargelse blandt medlemmer af det republikanske parti. Trump selv, anklager Milley for højforræderi ved at gå bag om ryggen på præsidenten og kommunikere amerikansk politik til udenlandske modstandere. Den nye præsident Biden mener derimod, at Milley handlede rigtigt. Efterfølgende kan man undre sig over, at Trump slap afsted med utilsløret at opfordre sine tilhængere til storme kongressen for at forhindre godkendelsen af valget. Der var ikke flertal for en retssag. Trump har stadig stor magt over det Republikanske parti og har en stærk basis i op mod halvdelen af befolkningen, der tror mere på hans parallelunivers end virkeligheden.

Hvor vil jeg hen med denne anekdote? Den viser hvor splittet og forvirret den herskende klasse i USA er. Et andet tegn på denne tilstand var den paniske tilbagetrækning fra Afghanistan. Talibans lille og dårligt udrustede hær, fik verdens største militærmagt til at stikke halen mellem benene. End ikke de nærmeste allierede i NATO blev inddraget i beslutningen om tilbagetrækningen, hvilket de var temmelig fortørnede over.

Et tredje eksempel på den politiske krise i USA, er Joe Bidens plan om at renovere landets infrastruktur, veje, broer, jernbaner og havne for ikke mindre 2.000 milliarder dollars. Et projekt der både skal skabe nye arbejdspladser og styrke USA´s globale konkurrenceevne. Projektet ligner Roosevelts ”New Deal” fra 1933, der skulle bringe USA ud af den økonomisk krise, der blev udløst af børskrakket i 1929. Men Biden har svært ved at få vedtaget sin plan. Senest har en demokratisk senator sagt nej til forslaget og Biden behøver alle demokratiske stemmer.

Udenrigspolitisk har Biden heller ikke opgivet at genrejse USA som den eneste globale supermagt. Hvad USA ikke længere kan økonomisk, kan det stadig militært. Det kan godt være at Pentagon ikke ville risikere en konfrontation med Kina under den ustabile Trump, men det betyder ikke at man udelukker en krig i fremtiden. I september 2021 indgik Australien, UK og USA den såkaldte AUKUS militærpagt. Australien vil i den forbindelse opbygge en flåde af atomdrevne ubåde leveret af USA. Formålet er ”at inddæmme Kina”. Kina har imidlertid ingen territoriale krav ud over genforening med Taiwan. Det er USA der har 700 militærbaser i 150 lande og et Marinekorps, hvis motto er: ”No Beach Out Of Reach”. USA er desuden ved at etablere langtrækkende missilsystemer på en kæde af øer omkring Kina: Taiwan, Okinawa i Japan og i Filippinerne. Man behøver kun at forestille sig, hvad der ville ske, hvis Kina begyndte at placere missilsystemer ud for den amerikansk kyst, for at forstå, hvem, der er den imperialistiske aggressor. Eller huske på hvad der skete, da Sovjetunionen forsøgte at sejle missiler til Cuba, efter det amerikanske invasionsforsøg i Svinebugten på Cuba 1962. Verden var på randen af en atomkrig.

Som led i en ny ”kold krig” dukker der til stadighed historier op om Kinas undertrykkelse af demokrati og frihed i bestræbelser på at manipulere verden til at være så bange for Kina, at de vil acceptere enhver dagsorden, uanset hvor farlig den er. Et døende imperium er farligt, især et med atomvåben. Det faktum, at USA optrapper en propagandakampagne, er bekymrende. Hvordan du end ser på Kina, så gå i mod en krig.

Ud af til, står EU-landene last og brast med USA, ikke mindst Danmark, en af de mest trofaste NATO allierede. I maj 2021 kunne DR afsløre, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har samarbejdet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FET) om at aflytte danske internetkabler og derigennem også spioneret mod statsledere og toppolitikere i Tyskland, Sverige Norge og Frankrig, blandt andet Angela Merkel. Det foregår på den måde, at NSA vælger nogle søgeord som de beder FE trække data ud fra. Det kan være bestemte telefonnumre, navne, eller emner. Typisk fungerer det sådan, at NSA giver FET en liste på måske 20.000 såkaldte selektorer, der skal trækkes ud hver dag. Disse data bliver så overført til amerikanerne, som derved opbygger et arkiv med oplysninger på en lang række personer.

USA´s spionages mod ”gamle venner” skal ses i lyset af stigende uoverensstemmelser mellem USA og især Tyskland og Frankrig. De vil gerne være mere militært og politisk uafhængige af USA. EU får store dele af sin energiforsyning via gas fra Rusland og olie fra Iran. De har ikke brug for USA’s voksende konflikt med disse lande og med Kina, som er blevet en vigtig handelspartner. Men EU selv er også splittet mellem højre-nationalisme, socialdemokrater og liberale kræfter samt svækket et af UK exit fra unionen.

Hvor vigtig Kina er blevet er som ”verdens fabrik” blev synliggjort da et containerskib gik på grund i Suezkanalen i april 2021 og bogstavelig talt blokerede verdenshandlen i en uge. I månedsvis manglede forbrugerne i Europa elektronik. De globale forsyningskæder er i det hele taget blevet presset i 2021. Nedlukning af fabrikker og containerhavne i Asien, som følge af pandemien, har givet mangel på især chips og andre elektroniske komponenter, der bruges i alt fra biler til hårde hvidevarer.

Suez er porten mellem Asiens produktionscentre og Vestens forbrugere og den Persiske Golf og Hormuzstrædet er adgangsvejen til Saudi Arabien og Golf-staternes oliekilder. Derfor er Mellemøsten af central geopolitiske betydning. Det er en af årsagerne til, at regionen i årtier har været en konflikt-zone, fra krigene i Irak til den igangværende krig i Syrien og den lurende konfrontation mellem USA og dets allierede Saudi Arabien og Iran. I maj 2021 kom endnu en blodig konflikt mellem Israel og palæstinenserne i ”verdens største åbne fængsel” Gaza. Palæstina-konflikten kan umiddelbart synes af mindre betydning. Et lille geografisk område uden råstoffer eller synderlig økonomisk betydning. Men tag ikke fejl. Israel er regionens betydeligste militærmagt udstyret med de mest sofistikerede våben og overvågningssystemer, og hvis det skulle være – atomvåben i baghånden. Israels er USA´s landfaste ”slagskib” beliggende ud til det Røde hav et par hundrede kilometer fra Suez. Palæstina-konflikten er stadig af stor symbolsk og strategisk betydning for hele regionen.

Bag disse internationale spændinger vokser klimaproblemerne, trods konference efter konference uden fremdrift. I 2021 var det COP26 i Glasgow. Aftaleteksten efter de to ugers forhandlinger var langt fra nok, lød budskabet fra både Gretha Thunberg og FN. Kapitalens logik om konkurrence og profit og den voksende globale rivalisering forhindre de nødvendige tiltag det kan vende udviklingen.

Lige nu er alle disse modsigelser lidt skjult af pandemiens tåger. Den globale sundhedssektor er under pres og alle kræver kompensation for tab. Regeringer verden over forsætter med at pumpe enorme summer ud i systemet for at holde hjulene i gang. Penge der ikke har baggrund produktions af varer eller serviceydelser, men bygger på lån i form af udstedelse af statsobligationer, eller ved slet og ret lade seddelpressen løbe. Den globale låneboblen har aldrig været større. Brister den ramler verdens økonomi og dermed også den danske.

Men indtil videre går det godt herhjemme, økonomien buldre derudaf og Enhedslisten blev ved kommunevalget i november 2021 det største parti i København og på Bornholm. Enhedslisten blev dannet i 1989 som et samarbejde mellem Danmarks Kommunistiske Parti, SAP, et revolutionært Trotskistisk parti medlem af Fjerde Internationale og VS, det gamle revolutionære 68-parti. Umiddelbart skulle man tro det var en farlig cocktail for kapitalen. Men det virker ikke som om hverken kapitalen eller Enhedslistens vælgere forventer de store forandringer hverken i København eller på Bornholm. Det virker som om det bliver ”business as usual”. Der er sket en forventnings-afstemning mellem socialismen og kapitalen i Danmark siden 1989.

Lad mig slutte med en retssag, der snart vil finde sin afgørelse. Nej ikke Messerschmidt, men Julian Assanges. Han sidder pt i Belmarsh-fængslet i England på vej mod en udleveringsbegæring i USA. Den 10 december 2021 besluttede The high Court, at Assanges kan udleveres til USA. Næste skridt nu er, at sagen sendes videre til den britiske regering, som i sidste ende skal afgøre, om de vil udlevere Assange til USA.

Sagen mod Assange har sin oprindelse i januar 2010, hvor Chelsea Manning, en amerikansk soldat i Irak, downloadede militære videoer fra Apache-helikoptereog videre gav dem til WikiLeaks ledet af Julian Assange. WikiLeaks offentliggjorde dem under titlen ‘Collateral Murder’. (Se en af dem her, advarsel, det er ubehageligt)

https://www.youtube.com/watch?v=HfvFpT-iypw&t=11s

Siden Assange offentliggjorde videoerne i april 2010 har den amerikanske regering – hvad enten den var ledet af Obama, Trump eller Biden – forsøgte at få udleveret Assange og smide ham i fængsel.

I 2019 udviste Ecuadors regering Assange fra hans tilflugtssted i dens London-ambassade og overgav ham til britiske myndigheder, der fængslede ham i forbindelse med udleveringsanmodning fra USA. Anklagen er “computerhacking af hemmeligt militært materiale “. Men Assange har ikke hacket nogen computer. Materialet blev indsamlet af Chelsea Manning, som videregav det til WikiLeaks, som offentliggjorde det sammen med en række medier. Assange er journalist og udgiver, ikke hacker. Hvis udleveringen går igennem, vil Assange blive retsforfulgt i USA i henhold til spionageloven. Hvis han bliver dømt, risikere han at tilbringe resten af sit liv i fængsel. Dem der organiserede krigen i Irak Buch, Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen går fri mens whistlebloweren bliver straffet.

Vær vågen og kritisk i 2022.

Torkil